Den fjerde film om den evigt forvirrede hemmelige agent Jason Bourne har længe været under opsejling, om end der så at sige har været høj og kraftig bølgegang under forløbet, idet at både filmens instruktør og stjerne forlod projektet.
Men selvom det i nogen tid så sort ud for “Bourne 4” – der nu går under navnet “The Bourne Legacy” – så har produktionsselskabet Universal fået vendt skuden ved at finde en ny instruktør.
Se også: ”The Bourne Legacy” finder en manuskriptforfatter.
Den nye instruktør er manuskriptforfatteren bag både de tre første og den kommende “Bourne”-film, Tony Gilroy.
Om denne annoncering muligvis kan få Bourne selv, Matt Damon, til at vende tilbage, er endnu uvist, men indtil videre har den populære skuespiller dog kategorisk nægtet at gentage rollen, hvis ikke instruktøren bag den 2. og 3. film, Paul Greengrass, igen var at se bag kameraet.
Gilroy har tidligere stået bag “Michael Clayton” fra 2007 og “Duplicity” fra 2009.
Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af “The Bourne Ultimatum”.
#21 Lord Beef Jerky 14 år siden
#22 BN 14 år siden
Kan man ikke godt sige, at enhver film der levner plads (eller tager sig tid) til eftertænksomhed og har fokus på de ofte tragiske, menneskelige omkostninger ved begærlig stræben og cool business, er intelligent? ... Der er så mange andre film, hvor det hele bare er overfladisk, smart (og i nogle tilfælde nærmest hjernedød) action og spænding.
#23 Lord Beef Jerky 14 år siden
#24 BN 14 år siden
Næh, sandt nok. Men det er jo heller ikke selve filmen man sigter til, men derimod manuskriptforfatteren og hans pointe eller budskab, som er nedlagt i filmen. Ja, det er filmens hjerte, dens tone, som kan køre enten på et super-overfladisk niveau, hvor man så at sige bare kan slå hjernen fra, eller på et intelligent niveau, hvor der om ikke ligefrem er de helt store budskaber, så ihvertfald noget rent menneskelige/moralske pointer.
Okay. Men disse egenskaber - altså modenhed og eftertænksomhed - er jo også forbundet med intelligens.
#25 Lord Beef Jerky 14 år siden
#26 BN 14 år siden
Okay. ;-)