Under den netop afholdte Saturn Awards-prisuddeling kunne filmproduceren Frank Marshall i et interview med IESB.net komme ind på den lovede fjerde film i Universals populære “Bourne”-filmserie, der bygger over Robert Ludlums bogtrilogi om lejemorderen Jason Bourne.

Marshall kan bekræfte, at filmen om Jason Bournes fortsatte eventyr er under udvikling. ”Forhåbentlig kan vi påbegynde optagelser til næste sommer med en premieredato i 2010,” udtaler han.

Samtidig kan han også komme lidt ind på hvilken retning, den fjerde film vil tage:

”Der blev skrevet en fjerde bog, men ikke af Mr. Ludlum,” forklarer Marshall. ”Så vi vil nok lave vores egen indgangsvinkel. Og vi arbejder på, hvad den historie skal være nu. Jeg tror, at han tager til Sydafrika. Vi er nødt til at bevæge os ind på et nyt territorium.”

Tidligere har både Matt Damon og instruktøren Paul Greengrass takket ja til at samarbejde på endnu en “Bourne”-film, så længe historien var vedkommende.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 Fynboen 16 år siden

#19

Meget, MEGET løst baseret på bøgerne... faktisk kunne de vælge blot at rent faktisk følge historierne fra bøgerne, så ville de have til tre nye film... ;o)
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#22 BN 16 år siden

#21:

Jeg synes nu, det var godt at de flyttede historien frem til vores tid i stedet forat lade den foregå under Den Kolde Krig.

Og ja, det er faktisk kun skabelonen fra bøgerne man har brugt i de tre Bourne-film. Kun 'Bourne Identity' har visse ligheder med bogen af samme navn. Men der er ligeså meget - eller faktisk MERE - der er skåret fra eller ændret.

Jeg kan godt lide tv-føljetonen 'Bourne Identity' (m. Richard Chamberlain), som følger bogen ret trofast, og det var da også denne tv-udgave jeg havde på nethinden, da jeg i sin tid gik i biografen for at se Doug Liman's filmatisering. Jeg var således forudindtaget og opponerede kraftigt imod, at de havde lavet så meget om på historien. Ja, faktisk mente jeg bagefter, at det var en halvdårlig og kikset filmatisering.

Jeg skiftede først mening, da jeg to år efter så Paul Greengrass' fortsættelse 'Bourne Supremacy' og omkring samme tid fik et gensyn med Liman's 'Bourne Identity'.

Det var først her jeg fik øjnene op for sidstnævnte films kvaliteter og kunne se den som en selvstændig film, uden at have tv-udgaven i baghovedet.

Og jeg må sige, at jeg skiftede mening! Jeg kan stadig godt lide tv-udgaven og synes også, Richard Chamberlain gør det godt. Men biograf-filmene er langt, langt bedre, og Matt Damon har i den grad gjort rollen til sin egen - han ER simpelthen Jason Bourne! Rollen er efter min menings hans hidtil bedste. Det er en uhyre stærk og overbevisende præstation.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#23 Fynboen 16 år siden

#22

Jeg siger på ingen måde, at filmene er dårlige... jeg forstår blot ikke, at man vælger at benytte et allerede eksisterende "brand", som Jason Bourne, når man alligevel laver det hele om fra ende til anden...

Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.
Gravatar

#24 BN 16 år siden

#23 - Fynboen:

#22

Jeg siger på ingen måde, at filmene er dårlige...


Sådan opfattede jeg det nu heller ikke. :-)

Jeg fulgte bare op på din lettere humoristiske konstatering af, at filmene er "Meget, MEGET løst baseret på bøgerne...", hvilket i den grad er rigtigt.

Som du ser ville jeg intet have haft imod en film, der mere trofast havde fulgt bøgerne. Jeg er bare imponeret over den helt selvstændige historie, de fik ud af forlægget. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: