Sidste år udkom det fjerde kapitel i “Bourne”-franchisen, “The Bourne Legacy”, der havde Jeremy Renner i hovedrollen som agenten Aaron Cross i modsætning til de tre første film, som havde Matt Damon i hovedrollen som Jason Bourne. Filmen fik en blandet modtagelse, men indtjente nok til, at Universal nu rykker fremad med en fortsættelse.
Se også: Universal bekræfter “The Bourne Legacy”-fortsættelse.
Manuskriptforfatteren Anthony Peckham er blevet hyret til at stå for at skrive den nye film, hvor det igen bliver Renner i rollen som Cross, der er omdrejningspunktet. Peckham har tidligere skrevet Clint Eastwoods “Invictus” og Guy Ritchies “Sherlock Holmes”.
Mens Damon tidligere har nægtet at vende tilbage som Bourne, hvis ikke “The Bourne Supremacy”- og “The Bourne Ultimatum”-instruktør Paul Greengrass var bag kameraet, så har der de seneste år været hentydninger til, at han muligvis alligevel kunne være interesseret, hvis manuskriptet var godt nok. Endnu er intet dog på plads, og Damon skulle ikke være i forhandlinger om at medvirke på nuværende tidspunkt.
#1 Aggeri 11 år siden
#2 Ispep 11 år siden
#3 Knuden 11 år siden
#4 Joeyvind 11 år siden
#5 SiniSael 11 år siden
#6 Ispep 11 år siden
Næh, måske ikke, men tæt på vil jeg mene. Der var lyspunkter, men filmen bruger for lang tid på at plapre løs om plottrådene og begivenheder fra tidligere. I lange passager kedede jeg mig bravt, og slutningen var da lige til at lukke op og skide i. Gilroy har uden tvivl haft en god, om end lidt forkert intention med filmen - der er for meget Michael Clayton over den. For meget overflødig sniksnak, hvor alting uddebatteres til plukfisk. Her forstod Greengrass ligesom hvad det drejede sig om, nemlig en højoktan actionthriller, dog uden at slippe de menneskelige aspekter af syne, og det er en svær opgave... Gilroy er dog ikke en actioninstruktør, så jeg håber en anden overtager instruktørsædet.
#7 Alex- 11 år siden
Hele DNA ræsset var lidt for rodet, det burde have været efterladt til en eventuel 2'er.
Kunne være rigtig fedt hvis Damon var klar på en efterfølger, dog frygter jeg for at det bare bliver en ny Mission Impossible 4. Skulle Renner ikke også overtage den serie egentlig??
#8 danish99 11 år siden
#9 Lord Beef Jerky 11 år siden
Jeg kan slet ikke huske shaky cam i den første, men jeg tror da på dig.
#10 Ispep 11 år siden