“Avengers: Infinity War” bliver nu vurderet til at snuppe åbnings-rekorden fra “Star Wars: The Force Awakens”. 

I 2015 satte “The Force Awakens” den aktuelle åbnings-rekord i de amerikanske biografer med et billetsalg på 248 millioner dollars i den første weekend.

Den rekord-store åbning satte kursen på vejen til at blive én af historiens største biograf-film – kun overgået af “Avatar” og “Titanic”.

Nu ser “Avengers: Infinity War” ud til at kunne slå “The Force Awakens”. En Box Office-prognose fra Pro Box Office estimerer, at “Infinity War” kan åbne så stort som 255 millioner dollars i USA.

Dermed vil “Infinity War” sandsynligvis blive årets største film på bekostning af en anden Marvel-film – “Black Panther”.

 

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: