Bret Easton Ellis udgiver til næste år en fortsættelse til sin gennembrudsroman “Less Than Zero”, der blev filmatiseret i 1987 med Robert Downey Jr., Andrew McCarthy, James Spader og Jami Gertz på rollelisten.

Ellis håber, at den nye roman, der får titlen “Imperial Bedrooms”, også kan finde vej til det store lærred – forhåbentlig med de originale skuespillere tilbage i rollerne.

“Imperial Bedrooms” følger figurerne fra “Less Than Zero”, der er blevet 20 år ældre, men stadig har problemer med komplicerede indbyrdes forhold og livets farlige fristelser.

Less Than Zero” omhandlede den unge Clay (McCarthy) og hans ven, misbrugeren Julian (Downey), i en verden fyldt med alkohol, stoffer og one-night stands. Historien var i høj grad baseret på Ellis’ eget liv.

Bret Easton Ellis har også skrevet bøgerne bag filmene “American Psycho”, “The Rules of Attraction”, “The Informers” og den kommende “Lunar Park”.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Queequeg 15 år siden

Fedt. Jeg skal i hvert fald læse bogen.

Jeg vidste ikke at Lunar Park var på vej til film.

Skriv ny kommentar: