Instruktør og musiker Rob Zombie skal sammen med forfatteren Bret Easton Ellis lave en tv-serie om den berygtede Manson-familie med Charles Manson i spidsen. Manson-familien begik en række mord i 60’erne og 70’erne, og især mordet på skuespillerinden Sharon Tate, som på daværende tidspunkt var gift med den Oscar-vindende instruktør Roman Polanski, var medvirkende til, at familien blev berygtet.

Se også: Filmz mener: Se filmen, selv om personen bag er et fjols.

Serien, der vil blive produceret af Fox, har Rob Zombie i instruktørstolen, mens Bret Easton Ellis skal stå for manuskriptet. Det er langt fra første gang de to herrer skal beskæftige sig med seriemordere og grusomme hændelser. Rob Zombie har flere gyserfilm på CV’et, heriblandt “The Devil’s Rejects” og et remake af John Carpenters gyser-klassiker “Halloween”. Bret Easton Ellis er mest kendt for sin kontroversielle bog “American Psycho”, der senere hen blev filmatiseret med Christian Bale i hovedrollen, som seriemorderen Patrick Bateman.

Der er endnu ikke tilknyttet skuespillere til projektet, eftersom manuskriptet stadig mangler at blive skrevet. Ellis skal derfor bruge de næste par måneder på at researche til manuskriptet.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Smukke, smukke Sharon Tate. Den klovn fortjener sgu ikke en tv-serie!
Doctor Last Warning
Gravatar

#2 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

nyheden fik mig lige til at finde denne lille sammenligning frem, som jeg lavede for et par år siden, da min datter kom hjem fra vuggestuen efter at have sminket sig selv...

http://imageshack.com/a/img541/9126/fxut.jpg
Doctor Last Warning
Gravatar

#3 Jb-film 10 år siden

Nu er Hollywood med Fox i spidsen da sunket helt dybt!

Hvor er de usmageligt at gøre Charles Manson til en helgen! Manden som på så grusom vis myrdede Sharon Tate.
Der findes dokumentarfilm som minut for minut beskriver den massakre - det er rigeligt!

Gravatar

#4 Menneskedyr 10 år siden

haha - godt billede/sammenligning....ak ak:-)
http://komakino.bandcamp.com/
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
Gravatar

#5 Metallan 10 år siden

#3 Bare fordi man vælger at lave en serie om manden betyder det ikke nødvendigvis at de vil portrættere ham som en helgen :)
Gravatar

#6 Jb-film 10 år siden

Der findes nok af eksempler på at bruge den menneskelige vold som element, så det for nogle bliver usmageligt.

F.eks. filmen Soldier Blue - tjek her:
Gravatar

#7 Geekalot 10 år siden

Rob Zombie og Manson hehe, kan kun blive syret :)
Gravatar

#8 Fredag 10 år siden

Kunne være en interessant serie, hvis den gribes ordentligt an.
Gravatar

#9 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Helt ærligt, jeg kan intet interessant se ved det. At stille en flok uintelligente, afstumpede tabere til skue, som dræbte Polanskis super lækre megababe af en kone og hendes og Polanskis ufødte barn (Tate har den kvindelige hovedrolle i en af mine top-10 film, Vampyrenes Nat). Vi ved godt, at sådanne tabere findes. Vi kan godt selv danne os billedet, hvis vi har lyst.Jeg gider i hvert fald ikke bruge tid på det.
Doctor Last Warning
Gravatar

#10 Geekalot 10 år siden

lige prøv at sætte den JA hat der rigtig, tror sq den sidder lidt forkert på

Skriv ny kommentar: