Instruktøren Brett Ratner har i de sidste uger overvejet, hvorvidt han som et kommende projekt skulle kaste sig over det forestående reboot om den muskuløse barbar Conan, som Nu Image/Millennium og Lionsgate har sat i værks. Og nu har han så besluttet sig for at instruere projektet.

Ratner fik interesse i “Conan”-manuskriptet af Joshua Oppenheimer og Thomas Dean Donnelly, der fik inspiration af til Robert E. Howards originale pulp-historier fra 1930’erne til at skabe deres version af karakteren. Manuskriptforfattere vil foretage en hurtig afpudsning af manuskriptet for at indarbejde nogle af Ratners ideer til filmen, der håbes klar i 2010. Oppenheimer og Donnelly har tidligere skrevet “Sahara” og “A Sound of Thunder”.

Nu Image/Millennium og Lionsgate håber på at starte en franchise med “Conan”-filmen, som vil få et budget på omkring 85 millioner dollars og planlægges som en R-rated film.

”Historien åbner på den slagmark, hvor Conan bliver født, og fortæller origin-historien, der forbereder, hvad der vil blive den første af flere film,” fortalte produceren Avi Lerner. ”Det er et kup for Millennium Films og beviser, at vores valg af projekter og materiale tiltrækker meget højtprofilerede instruktører og skuespillere.”

Oliver Stone og John Milius skrev i 1982 den første film i serien med “Conan Barbaren”, der havde Arnold Schwarzenegger i hovedrollen, og som Milius også instruerede. To år senere kom en fortsættelse til filmen, “Conan den uovervindelige”, der blev en fiasko og satte en stopper for franchisen.

Ratner har senest instrueret “Rush Hour 3” og “X-Men: The Last Stand”. Han arbejder i øjeblikket også på at få en fjerde film i Eddie Murphy-franchisen “Frækkere end politiet tillader” om Detroit-betjenten Axel Foley, der klarer sagerne i Beverly Hills, undervejs. Ratner forventes at instruere “Frækkere end politiet IV” før “Conan”, da en lille åbning i Murphys tidsplan dukker op, som Paramount-studiet håber at kunne benytte sig af. Michael Brandt og Derek Haas (“Wanted”) arbejder på manuskriptet.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 sizanx 16 år siden

Jeg kan ikke se Brett Ratner instruerer en episk film, imo han fuckede X3 op.
Gravatar

#2 elwood 16 år siden

hvilken ?
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Blacksanta 16 år siden

Tjah.. tjoh.. prøv, så ser vi hvad det bliver til -,-
Gravatar

#4 thomas040 16 år siden

Meget højt profilerede fik mig til at grine
Failure is a zero out.
Gravatar

#5 Michael Andersen 16 år siden

#4 Det er selvfølgelig noget salgsgas over sådan en udtalelse, men like him or not så er manden bag "Rush Hour"-filmene og "X-Men 3" jo ikke ligefrem den mest lavprofileret instruktør, det lille selskab (i Hollywood-regi) har tiltrukket. Selveste Hank Moody lavede også en vittighed om ham :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#6 Spanner 16 år siden

Der er få instruktører, jeg har så lidt tiltro til som Ratner. For mig rangerer han lige under Rob Cohen og lige over Uwe Boll.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#7 Daywalker 16 år siden

Conan... Fra manden der ville instruere en Guitar Hero film , hvis han kunne.
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#8 Spanner 16 år siden

Yuran (7) skrev:
Conan... Fra manden der ville instruere en Guitar Hero god film , hvis han kunne.


"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#9 Bohemian 16 år siden

Hvis han fucker det her op, så finder jeg ham....og slår ham ihjel
Free in serenity.
Gravatar

#10 duuk74 16 år siden

#9
Jeg vil godt være med på det hævntogt.

/me sliber øksen og slynger bjørnepelsen over skuldrene
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: