Den britiske filmindustri er truet efter at regeringen har lukket et hul i skatteloven. Hullet tillod investorer at investere penge i en film, blot for senere at trække sig ud af projektet, velvidende at de ville miste penge. Dette tab ville imidlertid blive opvejet af, at de slap for at betale skat af det investerede beløb. Nu frygter industrien at mange investorer vil se bort fra britiske produktioner og dermed ødelægge en ellers voksende industri.
Amy Seely fra The British Screen Advisory Council udtaler: ”Jeg tror nogle produktionsselskaber
allerede er begyndt at fyre medarbejdere, hvilket er en katastrofe. Det er især de små selskaber, der har problemer.”
Blandt de 40 film i fare er bl.a. “Tulip Fever” med Jude Law og “The Libertine” med Johnny Depp.
#1 hurin 20 år siden
#2 Morbid 20 år siden