I forbindelse med den forestående premiere på “Die Hard 4.0” har stjernen Bruce Willis taget imod spørgsmål fra fans gennem et online-interview på Second Life, hvor han bl.a. kunne bekræfte, at han er klar på at lave en femte film i den populære actionserie.

”Jeg ville helt sikkert overveje at at lave en ‘Die Hard 5’, og jeg ville overveje at lave den hvorsomhelst,” udtalte Willis og fulgte derpå op på et spørgsmål om, hvorvidt han ville lave den næste film i Mexico: ”Jeg ville foretrække at optage den i USA; Jeg synes, at ‘Die Hard’ altid har været en amerikansk film.”

Willis kunne også afsløre, at han gennem flere år har leget med idéen om at bringe sin ikoniske strømerrolle tilbage med en speciel drejning: ”Der var engang, hvor vi snakkede om at lave en ny ‘Die Hard’ som en prequel — om John McClanes unge år,” mindedes skuespilleren. ”Men det er vist ikke længere en mulighed for mig, medmindre de finder på en slags ny teknologi, der kan glatte mine rynker ud. Men jeg ville lave en prequel, hvis jeg kunne; Skuespilsmæssigt drejer det sig kun om, hvordan jeg ser ud.”

Efter en opfordring fra en tilsyneladende dansk fan kunne Willis desuden udbryde: ”Yippee-ki-yay, Denmark, og alle jer andre derude. Og jeg ved ikke, om jeg må sige det her, men Yippee-ki-yay, motherfuckers!”

Willis kan opleves tilbage i sin berømte rolle, når “Die Hard 4.0” får biografpremiere på onsdag. Fox kan desuden annoncere, at filmen her i landet vil blive tilladt for børn over 11 år, hvor de tre andre havde en aldersgrænse på 15 år.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 MikkelHJ 17 år siden

Look, up in the sky! Is it a bird? Is it a plane? No, it's Fanboy!
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: