I forbindelse med den forestående premiere på “Die Hard 4.0” har stjernen Bruce Willis taget imod spørgsmål fra fans gennem et online-interview på Second Life, hvor han bl.a. kunne bekræfte, at han er klar på at lave en femte film i den populære actionserie.

”Jeg ville helt sikkert overveje at at lave en ‘Die Hard 5’, og jeg ville overveje at lave den hvorsomhelst,” udtalte Willis og fulgte derpå op på et spørgsmål om, hvorvidt han ville lave den næste film i Mexico: ”Jeg ville foretrække at optage den i USA; Jeg synes, at ‘Die Hard’ altid har været en amerikansk film.”

Willis kunne også afsløre, at han gennem flere år har leget med idéen om at bringe sin ikoniske strømerrolle tilbage med en speciel drejning: ”Der var engang, hvor vi snakkede om at lave en ny ‘Die Hard’ som en prequel — om John McClanes unge år,” mindedes skuespilleren. ”Men det er vist ikke længere en mulighed for mig, medmindre de finder på en slags ny teknologi, der kan glatte mine rynker ud. Men jeg ville lave en prequel, hvis jeg kunne; Skuespilsmæssigt drejer det sig kun om, hvordan jeg ser ud.”

Efter en opfordring fra en tilsyneladende dansk fan kunne Willis desuden udbryde: ”Yippee-ki-yay, Denmark, og alle jer andre derude. Og jeg ved ikke, om jeg må sige det her, men Yippee-ki-yay, motherfuckers!”

Willis kan opleves tilbage i sin berømte rolle, når “Die Hard 4.0” får biografpremiere på onsdag. Fox kan desuden annoncere, at filmen her i landet vil blive tilladt for børn over 11 år, hvor de tre andre havde en aldersgrænse på 15 år.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 DR-COKE 17 år siden

Vil da håbe at de så vælger at gå tilbage til den gamle "stil" igen for der er godt nok ikke meget fra nr. 4 der minder om en Die Hard film.. Plus en anden instruktør end Wiseman ville være dejligt.
Gravatar

#2 filmz-Scarface 17 år siden

Håber 5'eren bliver en realitet! :D

Men en prequel ville kun fungere som spil eller evt. bog. Kunne være fedt hvis der blev lavet et next-gen Die Hard-spil med Bruce Willis! :)
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#3 filmz-Bruce 17 år siden

Kunne være fedt, hvis McClane dukker op i Narnia 2, evt. en dansk indie fantasy trilogi, eller en genindspilning af Juggernaut, som Omar Sharifs karakter!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4 nielsen84 17 år siden

Håber også på en 5'er - men når det så er sagt så syntes jeg det er synd og skam at de afviger så meget fra den gamle stil i den nye.. Udtalelsen er baseret på traileren..
Det er bare min mening! (:
Gravatar

#5 Riqon 17 år siden

Nøj, han kaldte os motherfuckers.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 gladiator 17 år siden

Hmm, vil ikke udtale mig om 4'eren før jeg har set den. Syntes stadig der er Die hard over den, lyd, billede, kvalitet osv er bare forbedret... Så Die Hard forleden på TV2, og puha, det var ikke en ny udgave da billedet var monster sløret osv. Klasse film, men var den lavet idag, tror jeg sku billedet i 1'eren havde været noget nær 4'erens idag...

FUCK it, den skal ses, det skal nydes at se Bruce tilbage i en "stor" rolle, efter de mange mellemfilm (hostage, tears, perfect stranger og slevin(desuden genial film)), sidst var vist Sin City hvor han ramte noget stoooort.

Gravatar

#7 thomasegebaek 17 år siden

Han var sygt fed som Hartigan, den rolle er helt oppe ved siden af McLane
Gravatar

#8 Alex 17 år siden

Er glad for at han siger at det er og bliver en amerikansk film, ligesom at jeg har det med at 007-filmene er og bliver engelsk film og at Hollywood har at holde fingrerne fra dem.

#7 Det var vist McClane du ville skrive til sidst der...
Gravatar

#9 holddakæft 17 år siden

Fedt med "Yippee-ki-yay, Denmark" :-) helt sikkrt!.
Skal ind og se den Lørdag og mine forventninger er vidst lidt høje :-)
Gravatar

#10 nygaardpetersen 17 år siden

Ang stilen i 4'eren, som jeg ikke kan se før i morgen, er det en selvfølgelighed at den ændre sig billedmæssigt ændrer sig fra de gamle. Men så længe Mcclane karakteren er den samme som før ser jeg det ikke som et problem.

Skriv ny kommentar: