Bryan Cranston har givet den hele armen som USA’s præsident Lyndon B. Johnson på de skrå brædder i det roste teaterstykke “All the Way.”

Se også: Anmeldelse: Lincoln

Og nu får “Breaking Bad”-stjernen muligheden for at gentage sin rolle på tv i en helt ny miniserie.

Steven Spielberg, der selv tacklede en af USA’s største præsidenter i sin biopic ”Lincoln” for et par år siden, er stor fan af teaterstykket og har ifølge Deadline.com planer om at lave “All the Way” til en miniserie.

Teaterstykket begynder med mordet på John F. Kennedy og følger Lyndon B. Johnson i det første år af hans præsidentembede.

Der er endnu ikke kommet nogen udmelding fra Bryan Cranston om tilbuddet fra Spielberg, og det er uvist hvornår serien går i produktion.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: