Lincoln

InstruktionSteven Spielberg

MedvirkendeDaniel Day-Lewis, Joseph Gordon-Levitt, Tommy Lee Jones, James Spader, Sally Field, Lee Pace, Jackie Earle Haley, Jared Harris, David Strathairn, Adam Driver, Bruce McGill, Walton Goggins

Længde151 min

GenreDrama, Krig

IMDbVis på IMDb

I biografen31/01/2013


Anmeldelse

Lincoln

3 6
Uambitiøs og forudsigelig skildring af ambitioner og vovemod

Præsident Abraham Lincoln havde en ambition om at stoppe en borgerkrig, genforene sit splittede land og sætte millioner af sorte slaver frie. Steven Spielberg havde en ambition om at skildre hvordan. Præsidenten lykkedes med sin ambition, mens Spielberg falder i med begge ben lige præcis dér, hvor Lincoln netop beviser, at vovemod og ambition kan trumfe de sikre satsninger.

Spielberg sætter scenen kort efter, at Lincoln er blevet genvalgt som præsident i 1864, mens den amerikanske borgerkrig raser. Det ser dog ud til, at situationen snart vil ændre sig, og at krigens blodsudgydelser omsider vil standse, da præsidenten får et fredstilbud fra sydstaterne. Men tilbuddet bliver ikke vel mødt. Den folkekære præsident planlægger nemlig at gå imod sit folk, for hvis han ikke når at forbyde slaveri i den amerikanske kongres, før der sluttes fred med de slaveglade sydstater, vil han formentlig aldrig kunne gennemtrumfe sit forslag om at afskaffe den frygtelige praksis.

Spielberg skildrer den historiske figurs sidste fire måneder i live, før han blev skudt i et teater den 14. april 1865. Ambitionen er tilsyneladende at give publikum et patriotisk billede af præsidenten, der satte både sit omdømme og embede på spil, risikerede tusindvis af soldaters liv og fuskede, snød og bedrog sig til stemmer – men alt sammen i kampen for at afskaffe slaveriet.

Men Spielberg skraber kun lidt i overfladen på USA’s 16. præsident, og derfor ender “Lincoln” som en uforløst oplevelse og et mangelfuldt portræt af både kampen for slaveriets uigenkaldelige ophør og manden bag den kamp. For rundt om den ellers skarpt skårede, politiske fortælling står et overflødighedshorn af “Hollywoodske” fortælleelementer, der mest af alt gør filmen retningsforvirret og uinteressant. Flotte skuespilpræstationer bliver indhyllet i prætentiøse og stereotype personligheder – således bliver Tommy Lee Jones’ yderst velspillede, forhadte hyggeonkel blot et humoristisk input, der fjerner filmens fokus og gør tilskuerne opmærksomme på, at “Lincoln” er en opstillet film, der er blevet til i et markedsøkonomisk øjemed. For faktisk (og formentlig mod al forventning) ender Hollywood-krymlet med at gøre “Lincoln” ufatteligt snørklet, langtrukken og ligegyldig.

Men man kan jo egentlig godt følge filmfolkenes tankegang. Publikum ved jo godt, hvor historien ender: Lincoln bliver tragisk og uventet dræbt, slaverne frigives, og unionen består. Så der er ligesom nødt til at ske et eller andet underholdende og “uventet” på vejen derhen. Men det problem kunne godt være løst bedre end ved at inkorporere en ung teenagecharmør i form af Joseph Gordon-Levitt, politiaspiranten fra “The Dark Knight Rises”, i dække af at “nuancere præsidentens personlighed ved at inddrage små, abrupte scener med præsidentens familiære forhold”.

I sig selv er ideen med at skildre en så skrabet historie om politik, Lincoln og slaveriets afslutning nærmest genial. Det er de færreste, der – armeret med et stort Hollywood budget – tør give sig i kast med en så snæver og “tør” politisk historie. Men det viser sig så også, at det gør Spielberg egentlig heller ikke. Eller også har han ikke fået lov. Det er i hvert fald en skam, at en historie med så meget hjerte ikke når ud til publikum i salen. Den ellers meget fokuserede film bliver nemlig spoleret i forsøget på at kaste lidt underholdende krymmel på den lidt tørre kage, som historien i sin enkelthed måske kunne blive. Mange i biografsalen vil formentlig kratte fingrene mod bunden af popcornsbægere, når filmen, der emmer af fortvivlede forsøg på at opbygge suspense, når sit klimaks: Pokkers. Der er ikke flere. Hvor længe bliver filmen mon ved?!

“Lincoln” mangler kort sagt det vovemod, som karakteriserede præsidenten af samme navn. Det havde derfor klædt filmen, hvis folkene bag den ikke havde tænkt så meget på det forestående Oscar-show med pinligt lange og patriotiske monologer, for det bider forsøget i halen. Ud af filmens tolv nomineringer er kun de fem velfortjente. Heraf Daniel Day-Lewis’ og Tommy Lee Jones’ præstationer samt filmens nomineringer i de tekniske kategorier som ‘Best Cinematography’, ‘Best Costume Design’ og ‘Best Sound Mixing’. Men når det så er sagt, så er de nomineringer isoleret set værd at tage i biffen for.

Se også: Filmz TV til “Lincoln”-gallapremiere


Kort om filmen

Dramaet handler om den 16. præsidents sidste, omtumlede måneder i det ovale kontor. I en nation splittet af krig og med nye tider undervejs følger Abraham Lincoln en strategi, der stræber efter at bringe en afslutning på krigen, forene landet og gøre en ende på slaveriet. Med stålfast mod og benhård målrettethed mod succes bliver præsidentens valg på dette kritiske tidspunkt afgørende for kommende generationer.