MGM og United Artists har valgt at skubbe premieren på Bryan Singers krigsthriller “Valkyrie”, baseret på den sande historie om et planlagt snigmord på Adolf Hitler, til 2009.

MGM er stolte og spændte på at præsentere ‘Valkyrie’, og på grund af det vil vi give den den bedst mulige udgivelse,” siger Clark Woods, formand for MGM, som udgiver filmen i USA. ”Da det blev muligt at udgive den i weekenden op til President’s Day, tog vi valget og rykkede premieredatoen.”

Den amerikanske premiere er derfor nu sat til 13. februar, hvor den før var sat til at udkomme 3. oktober i år.

I filmen spiller Tom Cruise rollen som Løjtnant Claus von Stauffenberg, den aristokratiske tyske officer, som ledte det heroiske forsøg på at bringe en ende på både krigen og det nazistiske regime ved at skjule en bombe i Hitlers bunker.

Desuden medvirker Kenneth Branagh, Bill Nighy, Tom Wilkinson, Carice van Houten, Eddie Izzard, Christian Berkel, Thomas Kretschmann og Terrence Stamp.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 Wrangque 16 år siden

No Oscars for you!
Gravatar

#2 filmz-FANBOY 16 år siden

"Da det blev muligt at udgive den i weekenden op til President's Day, tog vi valget og rykkede premieredatoen."...nok nærmere fordi MGM i deres store økonomiske satsning har en lidt upopulær hovedskuespiller med en lidt for negativ medieeksponering lige for øjeblikket. De håber sikkert på en neddrosling til februar...Til gengæld kan man nu måske sørge for et godt flow i filmen på klippebordet, hvilket ikke altid har været tilfældet i Singers tidligere produktioner.
Gravatar

#3 filmz-Bruce 16 år siden

En udsættelse til dommedag ville have været at foretrække! Så kunne Cruise også tage rumskibet med Scientology psykopater væk fra jorden direkte fra premieren og undgå de dårlige anmeldelser!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#4 gi-jones 16 år siden

Er jeg den eneste der aldrig har hørt om Presidents day?
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#5 Bohemian 16 år siden

du ik den eneste
Free in serenity.
Gravatar

#6 filmkorn.dk 16 år siden

Det har ikke en skid med en bedre premieredato at gøre. Det hele handler om at Tom Cruise i øjeblikket er til grin i hele verden. Det skal folk først lige glemme, så de igen kan tage ham seriøs som tysk helt. Han er sikkert blevet om at slappe af på scientology-fronten af filmselskabet. Er Bryan Singer i scientology?
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#7 gi-jones 16 år siden

Jeg synes sgu det er ærgeligt. Jeg havde ærlig talt glædet mig til at se hvad Singer kan få ud af en mere jordnær historie. Og jeg synes i øvrigt også godt om Tom Cruise som skuespiller, selvom han skaber sig i privat sammenhæng. Jeg interesserer mig ikke så meget for hvad stjernerne laver når de har fri.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#8 MOVIE1000 16 år siden

jeg synes det er en god beslutning så har vi bare noget at glæde os til (*_*)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#9 BN 16 år siden

Helt ærlig:

Hvad har en skuespillers privatliv at gøre med hans evner og præstationer på det store lærred???

Hvis man altid skulle være forudindtaget/negativ overfor en film, fordi en af de medvirkende skuespillere indimellem opfører sig besynderligt/komisk eller dårligt i sin fritid, så var der sandelig mange andre skuespillere og film der skulle have kniven!

Så jeg tilslutter mig ordene i gi-jones' indlæg.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#10 filmz-Kadann 16 år siden

#7 -

Desværre er virkeligheden jo sådan, at noget negativt i privatlivet sagtens kan påvirke karrieren. Når Cruise hopper i sofaer og laver tossede interviews, hvor han fortæller om at han er udset til at redde menneskeheden eller whatnot, så har folk svært ved at tage ham seriøst og det vil jo unægteligt gå ud over filmen.

Personligt er jeg også forholdsvis ligeglad med hvad Cruise laver i privatlivet og kan sagtens nyde ham som skuespiller, selvom han skaber sig tosset, men filmskaberne bliver jo nødt til at forholde sig til hvordan det brede publikum ser en sofahoppende tosse, ikke hvordan du og jeg ser ham. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: