Bryce Dallas Howard skal stå bag roret på Disneys “Tilbage til virkeligheden”-reboot, der denne gang vil have en kvindelig hovedrolle, rapporterer Deadline.

“Grease”-instruktør Randal Kleisers originale film fra 1986 følger den 12-årige Joey, der bliver sendt 8 år ud i fremtiden og tager på eventyr med den intelligente UFO, Max.

Joey bliver altså denne gang skiftet ud med en endnu ukendt kvindelig hovedrolle, mens Howard overtager Kleisers position som instruktør.

“Jurassic World”-stjernen står oftest foran kameraet, men har også instrueret både kortfilm og enkelte afsnit af serier såsom “The Mandalorian” og Disneys kommende “The Book of Boba Fett”. Nu står hun så over for sit første projekt som spillefilmsinstruktør på remaket af den elskede familiefilm, der kommer til at få premiere på Disney+.

Læs også: “Det første klip fra ‘Jurassic World: Dominion’ giver os første blik på dinosaurerne”

Howard har også flere projekter i horisonten på skuespilfronten. Først får vi afslutningen på “Jurassic World”-trilogien, “Jurassic World: Dominion”, der har de originale “Jurassic Park”-hovedroller tilbage for at hjælpe med det uundgåelige dinosaurkaos, der kommer. Derefter har hun scoret sig en rolle i Matthew Vaughns spionthriller “Argylle” over for stjerner som Henry Cavill og Sam Rockwell.

Hvornår “Tilbage til virkeligheden”-remaket får premiere, ved vi ikke endnu.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 thomas040 3 år siden

Jeg havde fuldstændig glemt denne her vanvittige oversættelse af den originale titel: Flight Of The Navigator..... Tilbage Til Virkeligheden? Det giver jo ingen mening.
Failure is a zero out.
Gravatar

#2 Pistolprinsen 3 år siden

Originalen var en fed film - har den faktisk liggende, og vil nu se den igen (igen).
Tror kke rigtigt på at en ny indspiling vil fange magien fra den første, men, hvem ved...
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#3 Bachone 3 år siden

Mystisk hvorfor den gamle ikke er på disney+
Gravatar

#4 ParadokS 3 år siden

Flight of the navigator var også en af mine yndlings film som barn. Forstår ikke man behøver lave en remake... den er stadig fed idag, så den for et par måneder siden.

Skriv ny kommentar: