Med indtil videre 536.104 solgte billetter blev “Klovn: The Movie” på kun to uger den mest sete danske film i 2010, og det er derfor nok ikke overraskende, at Casper Christensen allerede er begyndt at pønse på flere pinligheder i en kommende “Klovn: The Movie 2”. Det skriver Politiken.

Christensen fortæller, at han har et par ideer til toeren, men at han stadig er optaget af arbejdet med at promovere den første film.

Se også: Læge advarer mod “Klovn: The Movie”: Det er en pornofilm.

Desuden mener skuespilleren ikke, at biografgængerne er interesserede i en ny omgang “Klovn” lige med det samme, så han gætter på, at filmen kan være klar om halvandet til to år.

Udover at være årets bedst sælgende danske film var “Klovn: The Movie” samtidig med til at sikre, at 2010 blev et bedre biografår for danske film end 2009. I alt blev der i det forgangne år solgt 2.871.792 billetter til danske film, hvilket svarer til 22,2 % af det samlede salg. Mest populære var – udover “Klovn: The Movie” – familiefilmen “Far til fire på japansk” (430.417 billetter) og Susanne Biers “Hævnen” (413.253).

Bundskraberne var Mikkel Munch-Fals’ “Smukke mennesker” (5.374 billetter) og Nicolo Donatos “Broderskab” (7.641 billetter), der begge blev lunkent modtaget af de danske anmeldere.

Læs Filmz’ anmeldelse af “Klovn: The Movie”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 peterDK 13 år siden

#10 Jamen velkommen til janteloven, skal jeg da lige love for? Nu ved jeg godt den gennemsnitlige pølsedansker heller mest til Michael Laudrup typen; ydmyg, stille og tilbagelænet men de har faktisk et firma med nogle produkter der skal promoveres. Her i dette tilfælde en film.
Gravatar

#12 gylden74 13 år siden

#11 fortæl mig lige hvad det har med janteloven at gøre, jeg er simpelthen ved at brække mig over de to herrer, de er alt alt for selvoptaget til min smag.
Gravatar

#13 FlushNorris 13 år siden

#12

Jantelovens 10 bud:
Du skal ikke tro, du er noget.
Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
Du skal ikke tro, at du er mere end os.
Du skal ikke tro, at du dur til noget.
Du skal ikke le ad os.
Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Finder du selv et bud der matcher det der støder dig?

Rent tudecirkus fra et par stykker her... fat at smag er individuelt, så hvis det ikke er jeres smag... fint, men det gør ikke, at de hverken er talentløse eller udulige :)
Jeg ville forslå at i kunne bruge jeres tid på de ting der interesserede jer istedet for omvendt, det er jo ikke sådan at fordi Klovn eksisterer at det forhindrer andre ting i at eksisterer :P
Gravatar

#14 Zalon 13 år siden

MOVIE1000 (4) skrev:
Har ikke set filmen, men synes at serien er middelmåddig, men de forstår ikke at stoppe imens legen er god.

Jeg vil nu mene at Casper Christensen er rigtig god til at "stoppe imens legen er god", det har han ihvertfald gjort med alle de andre populære ting han har lavet.

Mindes endda at have læst en udtalelse fra ham, hvor han selv nævner at det er vigtigt for ham at få folk til ønske mere, når han afslutter et projekt.

Jeg tror problemet i forhold til hans tidligere projekter er at 1, han har ikke en idé der kan toppe Klovn, og 2, der er mange penge involveret. De sidste sæsoner af Klovn blev da vist også kun lovet fordi der blev smidt flere penge på bordet end de kunne sige nej til.

For ham er filmkonceptet sikkert en måde at komme videre med Klovn, nærmest som var det et nyt projekt. Personligt synes jeg at filmen er et niveau over serien, så ud over at jeg har svært ved at se hvordan de kan komme videre efter slutningen på 1'eren, så ser jeg ikke noget problem i en 2'er, så længe de kan holde niveauet.

Skriv ny kommentar: