Efter at Zac Efron besluttede sig for ikke længere at ville medvirke i den kommende genindspilning af den klassiske 80’er-film “Footloose”, fordi han gerne ville prøve noget nyt i stedet for blot at lave endnu en film omkring sang og dans, var der ikke umiddelbart nogen til at overtage rollen, men det problem er nu blevet løst.
Skuespilleren, der vil overtage Efrons rolle som den danseglade teenager Ren McCormack, er Chace Crawford, der nok bedst er kendt for sin rolle som Nate Archibald i tv-serien “Gossip Girl”.
“Footloose”, som instrueres af Kenny Ortega (“High School Musical”), står på nuværende tidspunkt til at påbegynde optagelser til marts 2010.
#1 Saenjaina 15 år siden
Nå da. :)
#2 chandler75 15 år siden