Produceren på den succesfulde “Batman Begins”, Charles Roven, kan i et interview med Sci Fi Wire fortælle lidt om den kommende opfølger til filmeventyret om den mørke ridder fra Gotham City.

Roven fortæller, at hovedcastet fra den første film har skrevet under på at medvirke i fortsættelsen, manuskriptet er under udarbejdelse, nye medspillere bliver diskuteret, og det eneste der forsinker projektet er godkendelsen fra instruktøren Christopher Nolan.

”Vi håber alle på, at der kommer endnu en,” beretter Roven. ”Vi venter på at Chris Nolan siger god for den. Vi vil gå i gang, efter at han gør det.”

Christian Bale skal i den kommende endnu unavngivede fortsættelse gentage titelrollen som Batman, Michael Caine skal igen spille butleren Alfred og Gary Oldman er tilbage som betjenten Jim Gordon. Det har tidligere forlydt, at Katie Holmes var blevet fyret fra den lovede fortsættelse pga. postyret omkring hendes og Tom Cruises nylige forhold, men nu kan Roven bekræfte, at Holmes atter skal påtage sig rollen som Bruce Waynes flamme, den offentlige anklager Rachel Dawes.

Desuden kunne produceren berette, at det endnu er for tidligt at tale om de nytilkomne skuespillere på rollelisten. Ved samme lejlighed kunne han afkræfte rygterne omkring Steve Carrell, som for nylig var spået til at spille skurken Jokeren i den kommende film.

Roven fortalte, at det vil være muligt at lave en “Batman”-efterfølger uden Christopher Nolan, men tilføjede, at han helst så at instruktøren atter påtager sig tjansen.

”Sagen er at filmstudiet ejer franchisen, og de kan gøre det uden os,” siger Roven. ”Men det var en utrolig oplevelse med Chris [Nolan], og han sørgede for, at alle blev involveret og var meget samarbejdsom. Så vi håber, at det vil ske med ham igen.”



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#11 origin 19 år siden

Batman begins blev da lavet som en prequel til alle film? og kan sagtens se batman som en fortsættelse, fordi
batman får det kort i slutningen af batman begins..
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#12 filmz-Sjakal 19 år siden

#11
Hva er det for noget ævl? I Batman bliver hans forældre myrdet af the joker i sine unge dage... er jo en helt anden historie.
Gravatar

#13 filmz-stoney joe 19 år siden

Ja, det er rigtigt nok #11, men Chris Nolan, er den første som tager Batman fuldstændig seriøst. Alle de andre batman film, inklusivt Tim Burton's har haft en useriøst grundlag. Tim Burton havde stemningen, men manglede en ordenlig batman og at fortælle ordenligt, hvorfor Wayne gør som han gør... IMHO
- "Procrastinate while you still can, dont put it off!"
Gravatar

#14 filmz-uhu 19 år siden

De kunne jo afslutte serien ved at filmatisere Return of the Dark Knight (Nattens Rider Vender Tilbage). Den tegneserie er jo helt eminent og kunne sagtens strækkes over 2 film så de fik lavet deres elskede trilogi. Og nu ryger vi så lige af sporet: Hvorfor er det blevet normen med trilogier? Forstod det med Ringenes Herre, fosrstod det ikke med Matrix. Er det fordi det bare er moderne eller fordi instruktøren keder sig???
hvis du fornemmer sarkasme, så fornemmer dine fornemme fornemmer forkert
Gravatar

#15 Outbound Sith 19 år siden

#14 Hedder den ikke "Dark Knight Returns"??? Bare en detalje...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#16 filmz-phalanx 19 år siden

#14 fordi det giver efterfølgerne troværdighed. end hvis de bare sagde hør her den første tjente penge, men så er det jo heldigt at det hele var bygget op som en trilogi fra starten, matrix er så det endegyldige bevis for at medmindre man har et godt manuskript så virker det bare ikke helt. jeg kan nu ikke se hvad der er galt med action elementerne i batman begins, specielt hele biljagten var da fed,
This is the one thing we didnt want to happen - Christopher Morris
Gravatar

#17 filmz-origo 19 år siden

Det er godt, at de beholder Katie Holmes, som Batman/Bruce Wayne's kærlighedsinteresse. Selvom jeg før stærkt har kritiseret Katie Holmes i BB, så ville det trække mere ned hvis der var en ny ige i hver film.
Ignorance is blis...
Gravatar

#18 filmz-d4||3 19 år siden

Sys Batman Begins var den bedste Batman film jeg har set.
Og kan ik se hvad den på nogen måde sku ha med de gamle at gøre, der de Twistede de gamle til at det var Jokeren der dræbte hans forældre.

Men angående kampscenerne i Batman Begins. JEg lukkede bare øjnene og prøvede at forestille mig hvordan det så ud.. :D
Alle var klædt i sort i sorte omgivelser, så derfor ku man ik se hvem var hvem, men oki det var en mørk film så det okai.. Men kan virkelig ik forstå hvorfor alle nyere film vil bruge det såkaldte "shaky cam" i kampscenerne.
Det er til at brække sig over.
Gravatar

#19 filmz-Harry 19 år siden

OriGiN

Du er komplet hjernedød at høre på! De film har intet med hinanden at gøre og Tim Burtons batmanfilm er den værste omgang lort!!!
Sex er godt og sundt for dit helbred...
Gravatar

#20 filmz-michaell 19 år siden

#11 Ja det kunne virke sådan, men Tim Burton og Chris Nolan's Batman-univers er vidt forskellige!
I Tim Burton's version er det Joker, der dræber Bruce Waynes forældre, hvor det bare er en simpel forbryder i Batman Begins!

#19 Det er en meget subjektiv statement at komme med, men det er jo et frit land! Synes Begins var bedst, men jeg kan bestemt også godt lide Burtons film..

Jeg er personligt meget glad for at de laver en efterfølger, men der skal det så lige siges at jeg ikke vil lade mange andre instruktører end Nolan stå for projektet! Jeg kunne dog godt se David Fincher i instruktørstolen, men ville helst se Nolan igen!
A slavish concern for the composition of words is the sign of a bankrupt intellect. Be gone, odious wasp! You smell of decayed syllables

Skriv ny kommentar: