Chris Rock, Martin Lawrence og Tracy Morgan skal medvirke i den sorte komedie “Death at a Funeral”, der instrueres af Neil LaBute (“The Wicker Man”, “Lakeview Terrace”).
Projektet er et amerikansk remake af den britiske film af samme navn fra 2007, der blev instrueret af Frank Oz og herhjemme udkom under titlen “Stor opstandelse”.
Filmen omhandler en dysfunktionel familie, der samles for at begrave familiens overhoved. Hvad, der skulle have været en stille afsked med den afdøde, udvikler sig til et larmende kaos, hvor romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning kolliderer.
I remaket, som Chris Rock også har været med til at skrive, medvirker desuden Danny Glover, Regina Hall, James Marsden, Zoe Saldana, Columbus Short, Loretta Devine og Ron Glass.
Optagelserne går efter planen i gang til foråret.
#1 duuk74 15 år siden
#2 filmkorn.dk 15 år siden
Hvorfor helvede vil de genindspille den i Hollywood? Det var sku' da endda Frank Oz der instruerede den. Filmen dør uden den engelske tørre humor og charme - og i øvrigt glimrende engelske skuespillere.
#3 maniac 15 år siden
#4 tranberg 15 år siden
PLAT
#5 Petrescu 15 år siden
#6 Bohemian 15 år siden
Den originale er mega skæg, jeg morede mig meget over det med "valium" pillerne haha : )
Men lyder sku som en meget dårlig ide, med det her projekt.
#7 elwood 15 år siden
Er det så Dværgen ?
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#8 filmz-Don Kylling 15 år siden
Den skal hvert fald IKKE ses. Og den når da heller ikke originalen til sokkeholderne - tvivler jeg hvert fald på.
#9 HonoDelLoce 15 år siden
Man kan jo mene hvad man vil om remakes..
Men i mine øjne kan jeg virkelig ikke se forskellen på om man remaker en film der er 30 år eller 30 dage gammel ? Hvor i alverden er forskellen dog ?
Formålet med et remake er vel, at man mener man kan gøre det bedre - i forhold til de omgivelser man er i.. Om omgivelser er jo så meget mere end bestemt af tiden..
Hvis man laver et remake af en 30år gammel gyser, fordi man mener filmen er god, men ikke nutidig i dens måde at skræmme på, og derfor mener man kan lave en film over samme historie men med andre skræmmemetoder, er det vel ikke anderledes, end hvis man laver en film, der kun er 2 år gammel, hvis man mener man kan lave den sjovere, fordi den almene humor i de omgivelser man selv lever i er anderledes end der hvor filmen er fra (i dette tilfælde USA vs. GB)..
Der er vel ingen der er i tvivl om, at engelsk humor for det meste adskiller sig væsentligt fra den amerikanske.. På samme måde, som der vel ikke er nogen tvivl om, at SFX i dag kan laves bedre end for 20 år siden.. På den vis kan jeg virkelig ikke se, hvordan man kan mene, at det har nogen som helst relevans, at filmen her kun er 2 år gammel.. Remaket laves fordi nogen mener de kan gøre det bedre, i forhold til miljøet.. Uanset hvad grunden dertil er.. :)
#10 duuk74 15 år siden
Tjae jeg har heller ikke det store imod det. Jeg er f.eks. selv vild med US udgaven af The Office - den Engelske siger mig ikke noget.
Hellere et remake end Engelske skuespillere der "sælger ud" a la Simon Pegg i "How To Make Friends And Alianate People".
Jeg forbeholder mig dog retten til ikke at se den :)