Stor opstandelse
Udgivet 7. sep 2007 | Af: Benway | Set i biografen
Inden længe er galskaben imidlertid brudt ud, mens den sociale orden bliver sønderskudt. Mere og mere upassende begivenheder udspiller sig, og gæsternes værste frygt bryder ud i lys lue. Den forsigtige advokat tager, hvad han tror er valium, men som viser sig at være noget ganske andet. Den nervøs hypokonder Howard bliver udsat for prøvelser fra Onkel Alfie, der ganske overstiger hans fatteevne, og snart må Daniel og hans bror overveje, hvordan man nemmest skiller sig af med et lig til en begravelse.
Frank Oz er muligvis mest kendt for at lægge stemme til Yoda i “Star Wars”-filmene, men han er også en kompetent instruktør, og i de bedste scener i “Stor opstandelse” vækker den glade minder om Robert Altman eller Luis Buñuels film. Resten af tiden er den tilfreds med at være en ligetil situationskomedie, der ikke desto mindre formår at skabe adskillige sjove situationer, inklusiv et par komplet vulgære optrin, der hurtigt sætter lattermusklerne på overarbejde.
For at en sådan ensemble-komedie skal fungere, kræves der først og fremmest et velspillende hold, og i den henseende lever “Stor opstandelse” fuldstændig op til forhåbningerne. Den engelske rollebesætning byder på et væld af glimrende roller og fine øjeblikke, hvor ikke mindst Matthew MacFadyen som Daniel og Andy Nyman som Howard er gode. Ikke desto mindre er det alligevel en amerikaner, der stjæler rampelyset i form af Alan Tuduk, som man måske vil huske som Wash i “Serenity”. Hvis den rolle antydede et større potentiale, så er han rent ud sagt blændende her som den nervøse advokat, der ufrivilligt indtager et hallucinerende stof og udvikler sig til en begravelsesgæst fra helvede.
Som en sort farce er “Stor opstandelse” et glimrende alternativ til de utallige romantiske komedier, der bliver spyttet ud. Filmen giver sandt at sige ikke de store overraskelser, og enkelte scener bliver nok også trukket for langt ud. Denne her slags humor har det bedst, når den bliver antydet snarere end udpenslet. Ikke desto mindre er den et fornøjeligt bekendtskab og et frisk pust til genren. Nok handler den om en begravelse, men der er masere af liv i dette lig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet