Den første trailer til “Amsterdam” teaser et underholdende historisk mysterium med så mange Hollywood-stjerner, at det halve kunne være nok – men vi klager ikke.

Filmen foregår i 1930’erne og følger Margot Robbie, Christian Bale og John David Washington som en trio bestående af en sygeplejerske, en læge og en advokat, der bliver mistænkt for et mord, de ikke har begået. Og som traileren gør det klart, så skete meget af dette i virkeligheden – men hvor meget, der er virkeligt må vi vist selv finde ud af, når vi ser filmen på det store lærred den 3. november.

Traileren præsenterer et charmerende, hektisk og stilsikkert mordmysterie med et stjernecast, der vel nærmest kan hamle op med Christopher Nolans “Oppenheimer”. Udover Robbie, Bale og Washington har vi nemlig Robert De Niro, Chris Rock, Michael Shannon, Anya-Taylor Joy, Rami Malek, Zoe Saldaña, Mike Myers, Taylor Swift og Timothy Olyphant på rollelisten. Du kan se den stjernespækkede trailer herunder.

David O. Russell har stået for både instruktør- og forfattertjansen på den kommende 20th Century Studios-film. Han har tidligere arbejdet sammen med Bale på både “The Fighter” og “American Hustle”, hvoraf førstnævnte vandt skuespilleren hans første Oscar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: