Christian Bale undskylder nu for sit meget omtalte vredesudbrud, hvor han under optagelserne til “Terminator Salvation” blev afbrudt af fotografen Shane Hurlbut, der ved et uheld kom til at gå ind foran de rullende kameraer. Bale truede både med at give Hurlbut tæsk og med at forlade filmen, hvis ikke han blev fyret.

Fredag ringede en brødebetynget Bale så ind til radioshowet Kevin & Bean og undskyldte for sin opførsel.

”Jeg er overhovedet ikke i tvivl, jeg trådte helt vildt over grænsen. Jeg opførte mig som en snotunge. Det fortryder jeg. Og der er ingen, der har hørt båndet, der er mere ked af det end mig,” sagde Bale.

Skuespilleren fortalte også, at han endnu ikke rigtig ved, hvordan han skal håndtere rollen som filmstjerne og den megen opmærksomhed, der følger med.

”Jeg er endnu ikke komfortabel med opfattelsen af, at jeg er filmstjerne. Jeg er skuespiller, og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal håndtere filmstjernedelen. Det, der virkelig bekymrer mig, er, at jeg har hørt mange sige, at jeg har den indstilling, at jeg er bedre end alle andre. Intet kunne være mere forkert. Jeg har været heldig. Det glemmer jeg aldrig, og det er derfor, jeg giver så meget af mig selv [i rollerne], som jeg gør.”

Bale gav desuden sin version af, hvad der præcis skete den dag under optagelserne: ”I scenen, vi var i gang med, prøvede jeg at vise noget naturligt vanvid… Det gik meget galt.”

Ifølge Bale fik han og Shane Hurlbut talt ud om tingene efterfølgende samme dag.

”Jeg tror fuldt ud på Shanes evner, han har gjort et fantastisk stykke arbejde på filmen. Jeg har set en tidlig udgave, og det ser fantastisk ud,” sluttede Bale.



Vis kommentarer (55)
Gravatar

#11 Åkepool 15 år siden

#5 - Har han vundet VM i skuespil, siden der ikke er nogen tvivl?

For umiddelbart er jeg ikke i tvivl om, at han ikke er det.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#12 Frederik 15 år siden

#11: Du vidste forhåbentlig godt at det var hans egen mening. Ingen grund til at være en douchebag :)
Gravatar

#13 Åkepool 15 år siden

#12 - Selvfølgelig er jeg klar over at det er hans personlige mening.
det er bare måden det bliver fremlagt på, der virker sådan lidt...... Det er sgu svært at forklare. Som om der ikke kan være nogen anden mening om den sag, hvilket jeg igen udemærket ved, at han ved der kan..... Håber jeg :)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#14 simonselvfed 15 år siden

De vælger selv hvem de arbejder med... længere er den vel ikke?
"One gay beer for me gay friend and one normal beer fer me, because I'm normal." - In Bruges
Gravatar

#15 Lady Arwen 15 år siden

synes han var for meget, men alle kan jo flippe ud engang imellem og hvis en eller anden ødelægger en scene som Bale var igang med at leve sig ind i forstår jeg da godt han blev vred. Synes så også at det er fint det han siger og godt at han understreger at han ikke føler sig hævet over andre. Han er cool!
Doctor Who <3
Gravatar

#16 filmz-Bruce 15 år siden

Jeg opførte mig som en snotunge.

Første skridt på vej mod helbredelse, er selverkendelse.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#17 BN 15 år siden

#4 - kasper0204:

Det er fint med en undskyldning - men lugter også lidt af, at han bare siger offentligt undskyld, for at for eventuelt mistet respekt tilbage.



Alle mennesker - uden undtagelse - siger undskyld for at genvinde andres respekt, eftersom gensidig respekt er kernen i det gode forhold mennesker imellem. Ingen siger undskyld alene fordi de er kede af det, de har gjort. .... Det ville jo være meningsløst at sige undskyld til nogen, hvis man ikke var interesseret i det gode forhold og respekten mellem dem og én selv.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#18 BN 15 år siden

Hmm, kan man så være sikker på, at optagelsen af undskyldningen er ægte, at det virkelig ER Christian Bale? .... Nu ved jeg godt, det er over telefonen, men umiddelbart tænkte jeg, at der er en kolossal forskel på hvordan hans stemme lyder her i forhold til optagelsen af hans f...... reprimande til DOP'en.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#19 filmz-Bruce 15 år siden

#18 Måske har han taget batman masken på og prøver på at skjule sin identitet?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#20 BN 15 år siden

#19:

"på"? Du mener vel af, for hans telefonstemme er da ikke brølende hæs nok! :-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: