Christian Bale undskylder nu for sit meget omtalte vredesudbrud, hvor han under optagelserne til “Terminator Salvation” blev afbrudt af fotografen Shane Hurlbut, der ved et uheld kom til at gå ind foran de rullende kameraer. Bale truede både med at give Hurlbut tæsk og med at forlade filmen, hvis ikke han blev fyret.

Fredag ringede en brødebetynget Bale så ind til radioshowet Kevin & Bean og undskyldte for sin opførsel.

”Jeg er overhovedet ikke i tvivl, jeg trådte helt vildt over grænsen. Jeg opførte mig som en snotunge. Det fortryder jeg. Og der er ingen, der har hørt båndet, der er mere ked af det end mig,” sagde Bale.

Skuespilleren fortalte også, at han endnu ikke rigtig ved, hvordan han skal håndtere rollen som filmstjerne og den megen opmærksomhed, der følger med.

”Jeg er endnu ikke komfortabel med opfattelsen af, at jeg er filmstjerne. Jeg er skuespiller, og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal håndtere filmstjernedelen. Det, der virkelig bekymrer mig, er, at jeg har hørt mange sige, at jeg har den indstilling, at jeg er bedre end alle andre. Intet kunne være mere forkert. Jeg har været heldig. Det glemmer jeg aldrig, og det er derfor, jeg giver så meget af mig selv [i rollerne], som jeg gør.”

Bale gav desuden sin version af, hvad der præcis skete den dag under optagelserne: ”I scenen, vi var i gang med, prøvede jeg at vise noget naturligt vanvid… Det gik meget galt.”

Ifølge Bale fik han og Shane Hurlbut talt ud om tingene efterfølgende samme dag.

”Jeg tror fuldt ud på Shanes evner, han har gjort et fantastisk stykke arbejde på filmen. Jeg har set en tidlig udgave, og det ser fantastisk ud,” sluttede Bale.



Vis kommentarer (55)
Gravatar

#1 Lowkey 15 år siden

Det er bare en totalt ligegyldig sag.
Folk flipper ud en gang imellem og jeg kan sagtens forestille mig at bølgerne en gang imellem går højt på sådan et sæt.
Det skal man bare lære at hoppe op og falde ned på.

Jeg havde selv en chef engang, der også kunne have nogle voldsomme udbrud hvis man nossede i det og det handlede bare om at ride stormen af, i de få minutter det varede, og så var man cool bagefter.
Daisy, Daisy...
Gravatar

#2 DemoMan 15 år siden

Sådan. Nu er han kommet med en meget fin undskyldning og så kan folk da vist heller ikke forlange mere.

#1 Enig i hvad du siger. Det undrer mig ikke at tingene ind imellem kan gå lidt over kontrol i et film set (da det, som jeg tidligere har sagt, er nogle store produktioner hvor der løber mange penge rundt og derfor kan det hele ikke bare være "en leg" når der laves film).
Ernest Hemingway once wrote, "The world is a fine place and worth fighting for." I agree with the second part.
Gravatar

#3 Lethal Injection 15 år siden

Christian Bale is so awesome :D
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#4 kasper0204 15 år siden

#1 Arh.. Men alligevel.. Han går jo fuldstændig amok på den stakkels mand. Det lyder som om, at han [Bale] skal vælge imellem liv eller død. Når man arbejder i sådan en branche, skal man ikke have sådan en kort lunte - det gør det blot surt for alle andre, og så er det Bale den er gal med og ikke andre. Og så er det også bare princippet i, at være medmenneskelig og respektere andre mennesker, som er lige så meget værd, som én selv.

Det er fint med en undskyldning - men lugter også lidt af, at han bare siger offentligt undskyld, for at for eventuelt mistet respekt tilbage.

Jeg må indrømme, at jeg selv mistede en smule for Bale, da jeg hørte denne episode - 'Føj! En nar' tænkte jeg. Men jeg forstår hans undskyldning - hvis bare det ikke gentager sig :o)
Gravatar

#5 Christian Voldborg 15 år siden

Verdens bedste skuespiller, ingen tvivl.

Lad os nu bare se at komme videre. Fedt at han virkelig brænder for sine film. Det er jo nærmest det, han bliver straffet for lige nu. Hold da kæft der er nogle idioter på IMDB.

IMDB må stå for:

Idiotic Men's Desire for BULLSHIT!
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#6 DemoMan 15 år siden

#5 fuldstændig enig!:D
Ernest Hemingway once wrote, "The world is a fine place and worth fighting for." I agree with the second part.
Gravatar

#7 Riqon 15 år siden

The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 tranberg 15 år siden

Godt nok, alt det han siger om sig selv (at han ikke er bedre end andre, meget nede på jorden) var også mit første indtryk af Bale, som dog blev rykket lidt ved da jeg hørte vredesudbrudet, men som nu er på plads igen efter hans undskyldning.

Godt nok, Bale, godt nok.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#9 filmz-nielsmoller 15 år siden

Tak for linket Riqon. Manden er en dygtig dygtig skuespiller, og jeg synes hans forklaring af udbruddet og undkyldning er fin.

Denne sag har ikke rykket en tøddel på min respekt for ham..
Gravatar

#10 Riqon 15 år siden

kasper0204 (4) skrev:
Men alligevel.. Han går jo fuldstændig amok på den stakkels mand.


Bale siger i sin undskyldning, at dette og lignende påstande er en fornærmelse mod Shane (DOP'en, han gik amok på), som efter sigende skulle være en kæmpestor fyr. "This is not little orphan Annie," siger han. Derudover siger han også, at de snakkede ud om det selv samme dag, at de kender hinanden, at han er skidedygtig og at de mødtes så sent som for 2 uger siden
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: