Christopher Lee kan nu kalde sig Sir Christopher Lee, efter at Prins Charles slog den 87-årige skuespiller til ridder ved en ceremoni på Buckingham Palace.
Lee modtog hæderen for sit arbejde som dramaskuespiller og sit velgørenhedsarbejde.
Christopher Lee har igennem sin 61 år lange karriere medvirket i over 250 film. Han slog igennem i rollen som Grev Dracula i en række gysere og medvirkede senere i film som “The Wicker Man” og som skurken Scaramanga i James Bond-filmen “Manden med den gyldne pistol”.
Blandt yngre generationer af biografgængere er Lee måske bedst kendt for sine roller som Count Dooku/Darth Tyranus i de nye “Star Wars”-film og som troldmanden Saruman i “Ringenes herre”-filmene.
Christopher Lee er næste gang aktuel i Tim Burtons “Alice i Eventyrland”, som kan ses i danske biografer 4. marts.
Se også: Dr. Sir Sean Connery.
#1 filmz-Mortiferex 14 år siden
#2 filmz-Utyske 14 år siden
#3 Yoda 14 år siden
#4 chronaden 14 år siden
#5 MuManden 14 år siden
#6 metabolid 14 år siden
#7 Bobby Singer 14 år siden
#8 Nukleon 14 år siden
#9 MOVIE1000 14 år siden
hvem er figuren han skal spille på imdb står der Jabberwock men hvem er det?
#10 Slettet Bruger [914447809] 14 år siden
Nå, men det er i hvert fald fortjent - manden er jo genial!