Christopher Nolan fortæller i et nyt interview om, hvorfor han valgte Bane som skurken i “The Dark Knight Rises”, og grunden er egentlig simpel – han ville have en skurk, der var væsentlig anderledes end Jokeren.

Se også: ”The Legend Ends” – Ny plakat til “The Dark Knight Rises”.

Nolan fortæller desuden, at han egentlig ikke vidste særlig meget om Bane, men efter manuskriptforfatteren, David Goyer, introducerede ham til karakteren, var der ingen diskussion.

Han karakteriserer Bane som et klassisk filmmonster pga. hans store fysiske styrke og specielle udseende, men fremhæver samtidig, at Bane indeholder et gevaldigt intellekt.

Denne kombination, mener Nolan, gør ham til en yderst fascinerende, farlig og værdig modstander, der kommer til at give Batman kamp til stregen. Dette har Tom Hardy ifølge Nolan været forrygende til at få frem i sin portrættering af Bane i ”The Dark Knight Rises”.

Hvorvidt Bane er i stand til at knække Batman, og om Hardy kan leve op til Nolans rosende ord, kan du selv se, når ”The Dark Knight Rises” får premiere til næste sommer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 Barry Lyndon 13 år siden

Det giver god mening. Lad os prøve noget nyt!

Ser frem til Bane's brutalitet og ikke mindst, hvordan Tom Hardy portrætterer ham!
Gravatar

#2 KEiZ 13 år siden

Læste i Empire, at han skulle være ret voldelig på trods af den PG rating filmen får, noget med at flå det ene og det andet ud af sine ofre :-)
What are your names, Neil and Bob, or is that like what you do?
Gravatar

#3 azwethinkweiz 13 år siden

AWE-FUCKING-SOME

Efter at ha' set Hardy som Bronson, kan jeg kun være ovenud lykkelig for at rollen som Bane tilfaldt ham. Ikke at de nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, overhovedet, men så flot en fysik og så fremragende skuespil er der brug for, hvis man skal spille Bane i en Nolan-film.
Gravatar

#4 xenocrates 13 år siden

Håber den får mere end bare PG-rating, når det nu er den sidste i serien. Men det sker nok ikke...
Gravatar

#5 Frederik 13 år siden

En superheltefilm til over 250 millioner dollars får aldrig en R-rating, specielt ikke når de sidste to ikke havde det :)


Hvis materialet bliver dømt for voldeligt af MPAA så beder Warner Bros. Nolan om at redigere det ned til PG-13.
Gravatar

#6 Babo84 13 år siden

KEiZ (2) skrev:
trods af den PG rating


Du mener PG-13? :)
Gravatar

#7 Babo84 13 år siden

Lyder som et godt og naturligt valg med Bane. På den måde får Batman fysisk kamp, som han aldrig har fået før.
Gravatar

#8 Barry Lyndon 13 år siden

azwethinkweiz (3) skrev:
Efter at ha' set Hardy som Bronson, kan jeg kun være ovenud lykkelig for at rollen som Bane tilfaldt ham.


Så mange roller har jeg ikke set Hardy i, men helt enig - efter at have set ham som Charles Bronson, sad jeg med fornemmelsen af, at Nolan igen havde fået sig et scoop af en skurk.
Gravatar

#9 IK 13 år siden

Nolan havde faktisk ikke set Bronson, da han castede Hardy. :)
Gravatar

#10 MMB 13 år siden

Måske han havde set Inception i stedet?

Skriv ny kommentar: