I et interview med Los Angeles Times løfter instruktøren Christopher Nolan lidt af sløret for sine tanker omkring en tredje Batman-film, der vil følge i kølvandet på megasuccesen “The Dark Knight”, som nærmer sig en verdensomspændende omsætning på $1 mia.
Nolan fortæller, at han altid fokuserer på én film ad gangen og aldrig laver en film med en fortsættelse i tankerne eller gemmer eventuelle ting til en fortsættelse.
Omkring en mulig opfølger til “The Dark Knight” siger Nolan: “Der er to ting, der spiller ind. Den ene er vægten, der lægges på historien. Hvad er historien? Er der en historie, der vil holde mig følelsesmæssigt engageret i de par år, som det vil tage at lave en film til? Det er det altafgørende spørgsmål. Jeg må samtidig spørge: Hvor mange gode tredje film i en franchise, kan du nævne?” siger Nolan grinende, og fortsætter: ”Samtidig havde vi udfordringen med at lave en fed toer – og dem har der heller ikke været mange af. Det handler i sidste ende om historien. Hvis historien er der, er alt muligt.”
“The Dark Knight” udkommer på dvd og Blu-ray 9. december.
#31 enfilmnørd 16 år siden
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#32 filmz-chriss 16 år siden