Hollywood-selskaberne får kritik af Christopher Nolan efter reaktionen på “Tenet”.

“Tenet” skulle have været den store genstart af biografbranchen, men i stedet skete det stik modsatte.

For “Tenet” floppede i det corona-ramte USA, mens den leverede mere eller mindre som forventet i Europa, hvor den i Danmark aktuelt har solgt 220.000 biografbilletter.

Men den nordamerikanske billetsalg skræmte Hollywood til at udskyde titler som “Wonder Woman 1984”, “No Time to Die”, “Black Widow” og “Dune” i stedet for at holde fast.

Den konklusion er ifølge Christopher Nolan forkert og pessimistisk:

”Jeg er bekymret over, at selskaberne drager de forkerte konklusioner ud fra vores premiere,” siger Nolan til Los Angeles Times.

Derfor mener Nolan, at biograferne nu står efterladt i stikken i stedet for at stå sammen som filmbranche:

”I stedet for at se på, hvor filmen har virket godt, og hvordan det har skabt indtægter, ser de på, hvor den ikke har levet op til forventningerne fra før covid-19, og det bliver brugt som undskyldning for at lade biograferne stå med hele tabet for pandemien.”

Læs også ‘Cracked-video: Har genindspillet “Tenet” for 20 dollars‘.

“Tenet” har globalt solgt biografbilletter for 347 millioner dollars, hvilket forventes at betyde et større økonomisk tab for Warner Bros.



Skriv ny kommentar: