Hjemmesiden Better Than Fudge har interviewet instruktøren Christopher Nolan om hans seneste projekt “The Prestige”, og snakken faldt selvfølgelig også på den kommende fortsættelse til “Batman Begins”, der har fået titlen “The Dark Knight”.

Hvor den første film havde frygt og skillelinjen mellem hævn og retfærdighed som temaer, vil den næste handle mere om optrapningen af de kriminelles metoder i Gotham City.

”Jeg kan vel i et løst omfang fortælle, at den vil handle om hvordan tingene er nødt til at blive værre, før de kan blive bedre,” beretter filmskaberen, der også kan kommentere valget af filmens titel. ”Titlen er blevet meget specielt valgt. Den er ret vigtig for selve filmen.”

I “The Dark Knight” vil Batman stå overfor sin ærkefjende, den psykopatiske klovn Jokeren, der skal portrætteres af Heath Ledger.

Nolan afslører: ”Jeg vil henvise til [tegneserien] ‘The Killing Joke’, men jeg vil også meget gerne henvise til de to første Joker-historier i tegneserierne. Hvis man ser på hvor Jokeren kommer fra, er der en meget klar retning, der passer meget godt med det som vi laver.”

“The Killing Joke” er en berømt tegneserie skrevet af Alan Moore, hvori Jokerens baggrundshistorie blev blandet med en regulær Batman-historie, omhandlende den smilende morders grusomme forsøg på at drive kommissær Gordon til vanvid.

Produktionen på “The Dark Knight”, der igen vil have Christian Bale i titelrollen, påbegyndes i starten af 2007.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 elwood 17 år siden

#19 enig , og jeg anbefaler også Batman Beyound: return of the joker uncut, plus den fantastiske batman TAS serie 8-)

Jeg er bidt af en gal Mark Hamill om man vil hehe.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#22 El vez 17 år siden

#20 Velbekomme - giv lige en tilbagemelding når du har fået den set.

#21 Ja ham slipper man ikke så let af med igen :)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#23 elwood 17 år siden

#22

og gudskelov for det 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: