Efter succesen med “Chronicle” er instruktøren Josh Trank blevet et varmt emne i Hollywood. Ikke nok med at Trank efterfølgende er blevet sat i forbindelse både med en film baseret på Spider-Man-skurken Venom og en nyfortolkning af De fantastiske fire, så er han nu også blevet tilknyttet en videospilsfilm.
Se også: ”Shadow of the Colossus” filmatiseres.
Der er tale om en film baseret på det klassiske PlayStation 2-spil “Shadow of the Colossus”, hvor man ridder rundt på sin hest i det store ensomme vildnis i sin søgen efter gigantiske monstre, der skal nedlægges.
I modsætning til sin tilknytning til de to førnævnte superhelts-baserede film så skulle Trank selv have kontaktet Sony omkring muligheden for at instruere “Shadow of the Colossus”, som Sony siden 2009 tid har forsøgt at få op at stå.
Det forventes dog ikke, at “Shadow of the Colossus” bliver Tranks næste projekt, men derimod først noget vi kan se frem til om nogle år.
#21 Zoracka 12 år siden
Når det er sagt, så er jeg ikke særlig positiv med hensyn til en filmatisering af "Shadow of Colossus". Jeg synes det er svært at se, hvordan det skal kunne blive godt, da noget af det spillet gjorde rigtig var, at man havde mulighed for at klatre på dem.
#22 Brodersalsa 12 år siden
Jeg tror nu nok at det er muligt at få en hovedperson til at klatre på et kæmpemæssigt CGI-monster ;)
Jeg syntes det virker interessant, og jeg kunne godt forestille mig en film ud det spil. Jeg har dog ikke spillet selve spillet, men har set masser af anmeldelser og klip derfra. Chronicle var nu også en udmærket film :)
#23 TP-DK 12 år siden
#24 Lord Beef Jerky 12 år siden
Første halvdel af Silent Hill er awesome! Anden halvdel er so-so. Men ja, det er klart den bedste filmatisering af et spil til dags dato.
Ser dog frem til den her. Jeg kunne rigtig godt lide Chronicle, og Shadow Of The Colossus er et fremragende spil!