Den britiske skuespiller Clive Owen går i forsvarsposition, når samtalen leder over på sidste års box-office flop, “King Arthur”. Filmen, som blev instrueret af Antoine Fuqua, omsatte “kun” for $200 mio., hvilket var langt under produktionsselskabets forventninger. Buena Vistas anden satsning, “Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl”, tjente til sammenligning over $650 mio., og det var noget nær det, Buena Vista forventede med “King Arthur”.
Clive Owen, der er biografaktuel med “Sin City”, mener dog ikke at hans rolle som Arthur var dårligt spillet, og han vil ikke påtage sig skylden for filmens flop. ”Jeg vil ikke tage slagene for en film jeg har lavet; der er for mange involveret. Jeg beundrer Antoine Fuquas tidligere arbejde, og han har samlet nogle gode arbejdere til jobbet. Som skuespiller kan man ikke være ansvarlig for alt. Man gør sit bedste, og det er det,” sagde den 40-årige brite.
Kun cirka 25 % af de $200 mio. blev tjent ind i USA, mens hoveddelen af filmens indtjening kom fra Storbritannien, hvor filmen foregår.
#11 Collateral 19 år siden
#12 NightHawk 19 år siden