New Line Cinema har offentliggjort, at “Total Recall”-stjernen Colin Farrell slutter sig til thrilleren “Solace”, der har Anthony Hopkins i hovedrollen.
Se også: International trailer til “Hitchcock” med Anthony Hopkins.
Filmen omhandler den tidligere læge John Clancy, der med sine psykiske evner skal hjælpe FBI med at finde frem til en uhyggelig seriemorder. Hopkins skal spille rollen som Clancy, mens Farrell kan ses i rollen som den onde seriemorder, FBI jagter.
“Solace”, der bliver instrueret af Afonso Poyart (“2 Coelhos”), står til at starte produktionen til maj med henblik på at ramme biograferne engang i 2014.
#1 Mads47 11 år siden
Men lyder da som en spænende film :)
#2 BN 11 år siden
Det lyder jo lidt som 'The Silence of the Lambs', eller for den sags skyld som 'The Red Dragon', hvor Hopkins også skulle hjælpe FBI, mens Ralph Fiennes var den eftersøgte seriemorder.
Vi mangler bare en Will Graham eller Clarice Starling ... og at Hopkins viser sig at være en "bad guy". Meeeen det er nok ikke den retning, filmen vil tage. ;-)