“Krudttønden” bliver den første danske biograftitel med tidlig streamingpremiere på grund af coronakrisen.
Filmz kunne i sidste uge afsløre, at den første danske biograftitel var på vej til tidlig VOD-premiere på grund af coronakrisen. Nu er det officielt.
SF Studios annoncerer nu, at “Krudttønden” – der har modtaget 9,86 millioner kroner i DFI-støtte – snart får VOD-premiere.
Det sker den 9. april efter et forløb med kun otte dage i biograferne, inden de blev tvunget til at lukke:
”Vi har siden lukningen af biograferne arbejdet på en løsning, som medførte, at ‘Krudttønden’ kunne blive tilgængelig på de digitale platforme, nu livet i biograferne blev så kort,” udtaler distributions-chefen hos SF Studios, Frederik Juul.
Frederik Juul understreger dog, at der er tale om et ekstraordinært tiltag i en ekstraordinær situation – det vil ikke ske igen efter coronakrisen:
”Jeg vil gerne på det kraftigste understrege, at dette tiltag på ingen måde er udtryk for, at vi – under normale omstændigheder – har et ønske om at fravige den normalt praktiserede holdbackperiode på 122 dage, som der normalt går fra en film har premiere i biograferne, til den må udkomme på digitale platforme.”
Det er Ole Christian Madsen, som har instrueret “Krudttønden“, der handler om terrorangrebet i Danmark i 2015.
Læs også ‘Filmz erfarer: Corona sender første danske biograffilm på streaming‘.
“Krudttønden” nåede at sælge små 15.000 biografbilletter efter premieren den 5. marts. Fra den 9. april kan den streames hos SF Anytime, Blockbuster, Viaplay, Apple TV (iTunes), Rakuten TV, Google Play, Canal Digital og Playstation Store.
#1 Flemming Larsen 4 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#3 Flemming Larsen 4 år siden
Takker. Så gider jeg ikke. Det er fint nok, at betale pengene, hvis det er salg. Men ikke leje til den pris.
#4 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#5 Flemming Larsen 4 år siden
Bliver vel ligesom de andre.
#6 Johnny42 4 år siden
#7 MacGuffin 4 år siden
Keep it up!
Samtidig gennemhuller det jo manges falske forhåbninger og argumentation.
SF Studios distribuere film fra Warner Bros. og Sony, foruden egne opkøb.
SF Studios er alene distributør og er ikke forbundet med nogen biografkæde.