Oscar-vinderen Danny Boyle skal instruere Daniel Craig som James Bond i den 25. film om James Bond. 

For lidt over to måneder siden skrev Filmz, at Danny Boyle ville blive “Bond 25”-instruktør.

Hvis altså producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson godkendte det manuskript, som Boyle og “Trainspotting”-makkeren John Hodge arbejdede på.

Det er nu sket, skriver The Guardian. “Slumdog Millionaire”-instruktør Danny Boyle er officielt den næste “Bond”-instruktør og afløser dermed landsmanden Sam Mendes, der stod bag “Skyfall” og “Spectre”.

Daniel Craig returnerer som bekendt i rollen, som han ellers var kørt træt i efter “Spectre”.

Men et tilbud på angiveligt 150 millioner dollars for yderligere to “Bond”-film har altså fået Craig på andre tanker.

“Bond 25” får premiere d. 25. oktober i 2019.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: