På søndag d. 27. oktober afholder CinemaxX Den Store Biografdag – de andre biografer er ikke med.

Der er penge at spare på søndag for danske filmfans, men kun i CinemaxX-biograferne i København, Aarhus og Odense.

Her er der frit valg blandt biografens film til kun 50 kroner per film.

Det er første gang, at Den Store Biografdag ikke afholdes som et samlet event på tværs af alle landets biografer.

Frem til 2015 blev rabatdagen afholdt som en aktivitet under Danske Biografer, hvor alle landets biografer var deltagere.

Filmz erfarer, at man måtte stoppe det fælles initiativ af frygt for at overtræde konkurrencelovgivningen.

Derfor var der ingen ‘Biografdag’ i 2016, men blev genoptaget igen i 2017 på initiativ fra Nordisk Film Biografer, hvorefter resten af branchen valgte at følge trop.

Men i 2019 er der ingen samlet rabatdag. Således er søndagens rabatdag i første omgang kun et CinemaxX-event, imens flere biografer fortæller til Filmz, at man står udenfor.

De andre biografer udelukker dog ikke egne ‘Biografdage’ senere på året.

Læs også ‘Danmarks største biografkæde dropper reservering af billetter‘.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 sraw rats 5 år siden

Ahhh ligesom i gamle dage hvor der var en dag om året, hvor man kunne komme i biffen for 20 kr. (normal pris var 55 kr.)
Gravatar

#2 Mejse 5 år siden

#1 det må godt nok være de rigtig gamle dage :)

Skriv ny kommentar: