Han er biografaktuel med en film om stærke modelkvinder i “The Neon Demon”. Men danske Nicolas Winding Refn er ikke færdig med de stærke kvinder. Han vil lave en film om Batgirl.

Se også: ”Batman v Superman”: Jena Malone er ikke Batgirl i “Ultimate Edition”

DC Films har ellers ikke umiddelbart en “Batgirl”-film på planen, men det hindrer ikke Refn i at drømme:

”Hvilke er tilbage? Ved du, hvilken jeg vil lave? Jeg vil lave ‘Batgirl’ Lad os få Warner i gang med at arbejde på det,” siger Winding Refn til Business Insider.

Drive”-instruktøren nyder ellers sin kreative frihed på små, kunstneriske film, men han drømmer også om en stor Hollywood-film som “Batgirl” ville være:

”Jeg nyder i høj grad min kreative frihed, men jeg ville også elske at lave en af de der store Hollywood-film, der koster en masse penge og som har en masse folk løbende rundt med mobiltelefoner og alt det der vanvid.”

Det var længe rygtet, at Jena Malone – der også spiller med i Refns “The Neon Demon” – ville springe ud som Batgirl i “Batman v Superman: Ultimate Edition”. Det rygte er siden blevet aflivet. Spørgsmålet er nu, om Refn kan overtale DC Films til at lade ham bestyre en “Batgirl”-film.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: