Der var solide rygter om, at Jena Malone skulle spille Barbara Gordon med et alter ego som Batgirl i “Batman v Superman: Ultimate Edition”. Nu er rygterne skudt ned igen.
Se også: Trailer: Se Batgirl-karakter i den ultimative udgave af “Batman v Superman”
Det er ComicBookMovie, der nu har set den forlængede udgave. Og de kan afkræfte, at Jena Malone – der var fraklippet i biografudgaven – spiller en central karakter som Batgirl.
I den 30 minutter længere “Ultimate Edition” må hun derimod nøjes med at spille en forsker, der hjælper Lois Lane med at finde sandheden om patronen fra ørkenen.
Dermed punkteres ét af de elementer, der skulle gøre “Ultimate Edition” til en radikal anden film end biografudgaven.
“Batman v Superman: Ultimate Edition” får digital premiere d. 28. juni.