Janus Metz springer ud som fiktionsinstruktør i Hollywood. Han skal nemlig instruere det tredje afsnit i HBOs kommende 2. sæson af ”True Detective”.
Se også: Vince Vaughn slutter sig til “True Detective”
”Det er lidt som at kaste sig ud fra femmetervippen i en kunstnerisk saltomortale efter at have slået kolbøtter fra tremeteren,” siger Janus Metz.
Janus Metz er bedst kendt for den danske dokumentarfilm ”Armadillo”, og det er første gang, han for alvor prøver kræfter med fiktion.
”True Detective’ er et kulturfænomen i USA og har skabt genklang over hele verden. Det er i den grad et stort løft for mig i min karriere og jeg nyder at få lov at arbejde med både crew og cast og ikke mindst med Nic Pizzolatto og executive producer Scott Stevens,” siger Metz.
Den danske instruktør fik tjansen efter at have mødtes med seriens skaber Nic Pizzolatto, da denne gæstede København tidligere på året.
Janus Metz går i gang med at skyde afsnittet af “True Detective” den 5. januar. Den danske instruktør har dog allerede fået et par scener i kassen med hovedrollerne Colin Farrell og Rachel McAdams.
#1 patrickjane 9 år siden
#2 X&O 9 år siden
#3 Mikkel Abel 9 år siden
On topic: Mega fedt, stort tillykke til ham. Er spændt og lidt skræmt mht. hvordan det vil gå med, at hive forskellige instruktører ind. Håber de kan fange samme stemning og noget af det vi så i første sæson.
#4 X&O 9 år siden
Men jeg kan se ud fra hans imdb-profil at han også så småt er begyndt at lave kortfilm, og måske vigtigere er i preproduktion på en film med manus af selv samme Nic Pizzolatto.
#5 patrickjane 9 år siden