Dansk kortfilm Oscarnomineret

Den danske kortfilm “Grisen” er blevet Oscarnomineret i kategorien Bedste live-action-kortfilm, hvor den skal dyste med andre kortfilm fra Frankrig, Irland og Tyskland.

Filmen, der i november modtog prisen for bedste udenlandske film på Miami Short Film Festival, bygger på en novelle af den norske forfatter Lars Saabye Christensen. I hovedrollen ses Henning Moritzen som den aldrende Asbjørn Hall, der indlægges til operation på hospitalet, hvor fascinationen af et maleri med en smilende gris udvikler sig til et drama om respekten for det enkelte menneskes ret til at udtrykke sig frit.

I birollerne ses bl.a. Jesper Asholt og Farshad Kholghi og Trine Pallesen.

Bag kameraet står Dorte W. Høgh, der tidligere har været med til at skrive manuskript til Per Fly-filmene “Arven” og “Drabet” samt tv-serien “Anna Pihl”.

“Grisen” får ifølge Det Danske Filminstitut premiere i Cinemateket i foråret 2009.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 Wrangque 15 år siden

Spændende! Havde ikke hørt om den før nu. Men Yay!
Gravatar

#2 Kramer333 15 år siden

nogen der ved hvor man kan se den ?
Gravatar

#3 mr gaijin 15 år siden

#2 I Cinemateket i foråret 2009.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#4 filmz-Sichlau 15 år siden

Haha, det tænkte jeg sgu' nok. Det er ved at være en god tradition for kortfilms nomineringer for film man aldrig har hørt om.
Gravatar

#5 lagoni 15 år siden

Sichlau (4) skrev:
Det er ved at være en god tradition for kortfilms nomineringer for film man aldrig har hørt om.


Hvor tit hører man generelt om kortfilm..?
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#6 filmz-Sichlau 15 år siden

Eftersom der er 'stor' mediebevågenhed omkring den danske kandidat i kategorien 'best foreign film' - selv under nomineringerne til nomineringerne. Så ville det da være nærliggende at der var nogen der vidste besked om at vi muligvis ville få en nominering i denne kategori. Ved mindre det selvfølgelig foregår på en anden måde.
Gravatar

#7 mr gaijin 15 år siden

#6 Nej, "To Verdener" fik ikke en nominering. Ej heller den svenske "Maria Larssons Evige Øjeblik", der er delvist dansk produceret, gik videre. De udenlandske film, der blev nomineret, var fra Israel, Frankrig, Østrig, Tyskland og Japan.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#8 Slettet Bruger [3684754767] 15 år siden

#7 Det er vist ikke det, #6 mener. Som jeg forstår det er Sichlaus pointe, at vi lang tid i forvejen hører, hvilken film hvert enkelt land nominerer til 'best foreign feature film'. Dette følges op af nomineringer af semifinalister og til sidst finalisterne. Temmelig stor mediebevågenhed hele vejen igennem, og en klar åbenhed. Vi ved længe i forvejen, at det er "To Verdener", som skal repræsentere Danmark, og vi ved også noget tid i forvejen, at den er blevet sorteret fra før semifinalerne.

Derimod er der ingen sådan åbenhed, når det kommer til kortfilmene. Nu er det tredje år i træk, at Danmark får en kortfilm nomineret til en Oscar, og alle tre gange har jeg i hvert fald siddet med en overrasket "nå, den har jeg da ikke hørt om før"-følelse.
Gravatar

#9 mr gaijin 15 år siden

#8 Ah. Ja, det læste jeg vist forkert. Og ja, det er lidt mystisk.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#10 filmz-Sichlau 15 år siden

ealp (8) skrev:
#7 Det er vist ikke det, #6 mener.

Helt korrekt. Du skrev hvad jeg mente.

Sad lige og kiggede diverse danske nomineringer igennem, som er kommet igennem årene og det er faktisk en rigtig god potion. Er forresten også rigtig fedt at Anthony Dod Mantle er nomineret, selvom han ikke er dansker, tyder hans CV dog på det modsatte.

Skriv ny kommentar: