“Krudttønden” bliver prissat i den dyrere ende af biografaktuelle film på tidlig streaming.
Den 5. marts fik Ole Christian Madsens film om terrorangrebet i Danmark biografpremiere, hvorefter den kunne ses i én uge, inden biograferne blev tvunget til at lukke ned på grund af coronakrisen.
“Krudttønden” – det er DFI-støttet med 9,86 millioner kroner – nåede at sælge 15.516 biografbilletter, inden den blev klemt af coronalukningerne.
I går annoncerede SF Studios så, at “Krudttønden” får ekstraordinær VOD-premiere i næste uge – læs om det her.
Og prisen? Den var der ingen udmelding om, men Filmz kan nu afsløre, at streaming-tjenesterne kommer til at tage imellem 179 og 189 kroner for at leje “Krudttønden” til hjemmebiografen.
Dermed lægger “Krudttønden” sig prismæssigt op ad Universal-titler som “The Invisible Man” og “The Hunt”, der begge koster lidt mere end Sony-titlen “Bloodshot” (169 kr.) samt DC-filmen “Birds of Prey (149 kr.).
Læs også ‘Biograferne i Danmark frygter for fremtiden: Der vil mangle film’.
Også “Klovn the Final” er på vej mod tidlig streamingpremiere – læs om det her.
#1 Johnny42 4 år siden
#2 Justin 4 år siden
Det kommer jo an på hvor gerne du vil se den, som alle andre film bliver den billigerer og billigerer
#3 [ikke godkendt bruger] 4 år siden