“Dune”-flytningen får en skuffet modtagelse fra de danske biografer.
Det var forventet. Efter nyheden om nedlukningen af Cineworld – verdens næststørste biografkæde – var det kun et spørgsmål om tid, før nye udskydelser af kommende premierefilm ville blive annonceret.
I går meddelte Warner Bros. så, at “Dune” flytter fra december 2020 til oktober 2021.
Dermed er der reelt set kun “Wonder Woman 1984” tilbage af store Hollywood-film på premiereplanen i 2020.
Den nyhed får en kølig modtagelse fra Danske Biografer-direktør Lars Werge:
”En film, alle har haft meget store forventninger til, er netop blevet skubbet fra 17/12-2020 og 10 måneder ind i 2021. Biograferne i Danmark får ikke meget hjælp fra de internationale produktioner i denne tid. #dkbio #takforingenting,” skriver Werge på Twitter.
Lars Werge har da også helt ret i, at Hollywood ikke hjælper de pressede biografer i disse tider.
Titler som “Black Widow”, “No Time to Die” og nu også “Dune” skulle alle sælge mange billetter i biograferne i det sidste kvartal af 2020 – nu er de flygtet til 2021.
Læs også ‘Bekræftet: 663 biografer lukker – 45.000 personer mister jobbet‘.
“Dune” får premiere den 1. oktober i 2021.
En film, alle har haft meget store forventninger til, er netop blevet skubbet fra 17/12-2020 og 10 måneder ind i 2021.
Biograferne i Danmark får ikke meget hjælp fra de internationale produktioner i denne tid#dkbio #takforingenting https://t.co/pCZ4YPxHLx— Lars Werge (@larswerge) October 5, 2020
#1 dundas 4 år siden
#2 CaGoDa 4 år siden
#3 Bachone 4 år siden
#4 Reborn Sith 4 år siden
#5 Johnny42 4 år siden
Da Universal forsøgte sig med deres Dark Universe, burde den første film have haft et budget på 10-50 mio dollars, og helst i den lave ende af det spektrum.
Når man nu besluttede at lave Solo, så ville det også have været bedre med et budget i det område. Det oprindelige budget var vist også på 100-150 mio dollars, men blev fordoblet pga fyrring og reshoots, så det var måske ikke deres fejl. Men Rogue One, kunne også nemt have klaret sig med det halve budget, ved at skære antal locations ned til 3. Så ville det heller ikke være så rodet, og måske kunne de have gjort noget mere med karaktererne, så de ikke var så kedelige.
Min bedste biografoplevelsen i år har været med The Gentlemen, en film med interessante karakterer og lavt budget, så kører det.
#6 [ikke godkendt bruger] 4 år siden