Det blev en stor aften for den danske filmindustri, da årets European Film Awards i lørdags løb af stabelen i Berlin.
På trods af Lars Von Triers kontroversielle udtalelser om nazisterne under årets filmfestival i Cannes vandt Triers “Melancholia” prisen for årets bedste film. Derudover blev filmen også hædret i kategorierne ‘bedste fotografering’ og ‘bedste scenografi’.
Se også: Lars von Trier afhørt af dansk politi pga. nazi-udtalelser.
Susanne Bier snuppede desuden prisen som bedste instruktør for sit arbejde på “Hævnen”, der også har vundet en Oscar og en Golden Globe.
Som om det ikke var nok, blev Mads Mikkelsen også overrakt en særlig ærespris af den svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der anerkendte Mikkelsens samlede bedrifter som skuespiller i filmverdenen.
Årets store Oscar-vinder, “Kongens store tale”, endte også som en af de store prisvindere med i alt tre statuetter – heriblandt prisen for bedste skuespiller, som Colin Firth modtog. Du kan se alle vinderne ved at klikke på overskriften.
#1 daneimp 13 år siden
Det bliver mere og mere latterligt med alle de filmprisuddelinger... det er sgu så subjektivt at enhver pris mister sin integritet. Melancholia var nok bedre end Antichrist, men begge film har da så håbløst elendige historier og pointer (hvis de da overhovedet har nogen pointer). Hvad er pointen med Melancholia? Hvad er budskabet? Der er fandme mere budskab og dybde i Transformers - som forøvrigt også er både bedre filmet og har en bedre scenografi (i min optik). Det eneste scenografiske der var at komme efter i Melancholia var de flotte slow-motion scener - som ingen anmelder har brokket sig over på filmz, fordi det er LVT. Havde det være Z. Snyder, så havde der været hovedrysten og jammer og udtalelser om, hvor meget kortere filmen havde været uden slow-mo. Igen spørger jeg, hvorfor er det Melancholia er årets bedste film?
#2 Lilleby 13 år siden
#3 Høegh 13 år siden
oh bother...
#4 Mr. Anderson 13 år siden
Anyways.. Det er da super fedt at se danske film og skuespillere klare sig så godt.
#5 Babo84 13 år siden
Det er ubegribeligt, ja.
#6 Twister 13 år siden
hvem siger at film skal indeholde klare pointer og budskaber? Trier har før udtalt at han ikke laver film med henblik på belærende budskaber. Hans film handler om følelser og forskellige menneskelige tilstande - og han skildrer dette på eminent vis, efter min mening.
#7 mardal 13 år siden
PT mest sigende anmeldelse af Transformers 3:
[url=
#8 Kisbye 13 år siden
Ideen til filmen stammer fra en samtale Lars havde med sin psykolog. Han fortalte at melankolske mennesker ofte klare kriser bedre end andre mennesker. At de i den slags situationer har sådan en slags "hvad-sagde-jeg" tilgang til situationen. Det er den forskel trier viser i denne film.
Jeg mener at trier nok er den bedste nulevende/aktive instruktør vi har i europa og det siger jeg ikke kun fordi han er dansker. Han formår både at lave nogle film som meget eksperimenterende og samtidig er fængende. Derudover, kan jeg godt lide at han har lavet så mange forskellige typer film, i modsætning til mange andre instruktører, som finder en stil som de så blot holder fast ved.
Bier syntes jeg f.eks kører meget den samme stil i hendes nyere film. Ikke at de dermed er dårlige, selvom de måske er ligemlovlig hårde ved tårer kanalerne. Og så er det da dejligt at hun kan holde Anders Thomas Jensen beskæftiget med noget fornuftigt, så vi slipper for alle de meget ens komedier, han havde det med at plage os med.
#9 Thomsen 13 år siden
Det lyder som noget, en dansklærer kunne være skyldig i. :-)
#10 daneimp 13 år siden
Aha, tak for svaret - det gav da lidt oplysning. Men hvorfor så ikke lave den social-realistisk? Jeg kan sagtens acceptere at Melancholia kommer og smadrer Jorden, men hvorfor i al verden behøver