Det går stærkt i den danske bladbranche. I starten af året lukkede den danske udgave af Total Film. DFI har lige lukket deres eget brancheorienterede blad, Film, og nu fusionerer de to tilbageværende spillere på markedet.
Ekko og Filmmagasinet Mifune går sammen om at skabe et nyt og større blad, Filmmagasinet Ekko, der gennem forskellige forhåndsaftaler er sikret et oplag på 14.000 eksemplarer.
Ekko har eksisteret siden 2000, og Mifune siden 2003. Bladene har haft hver deres profil, hvor Ekko, der oprindeligt har rod i det mediepædagogiske, især har behandlet danske film og dansk film- og mediepolitik, men også tv og computerspil. Filmmagasinet Mifunes fokus har primært været på den internationale filmkunst og de skæve indslag om f.eks. zombiefilm og ligende. De to profiler skal nu forenes i samme blad.
”Vi vil både skrive om det brede og det smalle, vi vil trække tråde fra film til andre medier, og der skal ikke være nogen hellige køer. Målet er at skabe Nordens bedste filmmagasin,” siger afgående chefredaktør fra Mifune, Thure Munkholm.
Det nye Filmmagasinet Ekko skal fremover også stå for relaterede arrangementer, dvd- og bogudgivelser, ligesom Ekkos eksisterende webportal skal udbygges kraftigt.
Redaktionen kommer til at bestå af Claus Christensen (Ekko), Thure Munkholm (Mifune), Kristoffer Hegnsvad (Mifune) og Peter Schepelern (Mifune). Første nummer forventes på gaden til februar.
#1 jesperhp 17 år siden
Og så virker det da egentlig som et godt alternativ at gå sammen, frem for at prøve at udkonkurrere hinanden. Man må da hellere få købt sig et eksemplar, når det udkommer!
#2 filmz-buckaroo 17 år siden
#3 mr gaijin 17 år siden
Og hvad er planene for Ekkos hjemmeside? Lige nu sker der alt for lidt til, at jeg vil tjekke den regelmæssigt. Der er flere dybdegående artikler på siden, men ikke nogle overskrifter der vækker min interesse. Er det meningen at nogle Mifune-folk skal peppe den lidt op?
#4 lagoni 17 år siden
Filmmagasinet Ekko vil fremover udvide engagementet i udgivelse af filmbøger og dvd'er, ligesom bladet vil stå bag flere årlige debatter og events. Websitet ekkofilm.dk, der har 1,6 mio. hits om måneden, vil blive re-designet og udviklet til et selvstændigt samlingspunkt for landets filmentusiaster.
Det første nummer er på gaden 27. februar 2008.
#5 chandler75 17 år siden
#6 Thorsby 17 år siden
#7 filmz-Le Samouraï 17 år siden
#8 Yoda 17 år siden
#9 chandler75 17 år siden
Uden at være sikker, kan det måske skyldes, at de bruger en intern statestiktæller. Men de er ofte meget usikre. Filmz har også en intern tæller, og iflg. den har vi en halv mio. hits - om dagen.
Det er langt mere sigende at bruge officielle statstikker, som flg. Google Analytics eller Chart.dk (Filmz bruger begge): http://www.chart.dk/index/default.asp?mode=categor...
#10 mr gaijin 17 år siden