For fjerde uge i træk ligger “Flammen og Citronen” som nr. 1 på de danske biografers omsætningsliste. Eneste konkurrent til førstepladsen i denne uge var spoof-filmen “Meet the Spartans”, der dog kun omsatte for en brøkdel af den danske film.

Den anden spoof-film på listen, “Superhero Movie”, røg ned på tredjepladsen foran den danske “Tempelriddernes skat III”, der tog et trin op af listen i forhold til sidste uge. Dette understøtter tendensen om, at danske film er utroligt vedholdende i de danske biografer for tiden, hvilket ugens nr. 1 og “To verdener”‘s tilstedeværelse på top 5 de forrige 8 uger vidner om.

Weekendens øvrige premierer inkluderede “Margot at the Wedding”, “Min brors kæreste”, “Shine a Light”, “The Mist, “Cleaner” og “Spillets regler”, der alle sluttede under plads nr. 8 på listen. Komedien “Min brors kæreste” med Steve Carell faldt dog særligt igennem, da den havde en stor distribution, men ikke fik et særligt godt gennemsnit og sluttede udenfor top 5.

I næste weekend er der dansk premiere på “Kærlighed i koleraens tid”, “Street Kings”, “Himlens hjerte” og “How She Move”.

Danske omsætningstal – uge 16/2008:[list]1: ”Flammen og Citronen”:
3.031.023 kr. omsat i denne weekend, -37% i forhold til sidste weekend.
31.825.862 kr. omsat samlet i Danmark.
73 sale med 41.523 kr. i gennemsnit.
2: ”Meet the Spartans”:
651.014 kr. omsat i denne weekend, premiere.
1.012.422 kr. omsat samlet i Danmark.
32 sale med 20.347 kr. i gennemsnit.
3: ”Superhero Movie”:
396.975 kr. omsat i denne weekend, -48% i forhold til sidste weekend.
3.270.913 kr. omsat samlet i Danmark.
28 sale med 14.177 kr. i gennemsnit.
4: ”Tempelriddernes skat III”:
312.886 kr. omsat i denne weekend, -21% i forhold til sidste weekend.
12.180.362 kr. omsat samlet i Danmark.
70 sale med 4.471 kr. i gennemsnit.
5: ”P.S., I Love You”:
308.250 kr. omsat i denne weekend, -38% i forhold til sidste weekend.
1.200.758 kr. omsat samlet i Danmark.
20 sale med 15.413 kr. i gennemsnit.
[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 gi-jones 16 år siden

Hvad er det dog for et land vi lever i hvor TO elendige spoofs kan ligge på top 5
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 mr gaijin 16 år siden

Dansk film + Biografklub Danmark er altid en succesfuld kombination. Men derudover er "Flammen og Citronen" også let at sælge. Man kan sælgde den både til midaldrende par og skoleklasser. Desuden er der et klart defineret tema at sælge den på. Det kan man ikke sige om så mange andre nye danske film.

#1 Til sammen når de kun op på cirka 15 procent af "Flammen og Citronen". Men det er jo ikke nyt, at teenagers er den store målgruppe for biograferne, og kun et fåtal i den målgruppe har udviklet en smag (ikke nødvendigvis god smag, bare en selvstændigt udviklet smag).
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#3 gi-jones 16 år siden

Men teenagere er sgu blevet dummere siden jeg blev 20 :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 Alex 16 år siden

#3 a'ha???
Gravatar

#5 jesperhp 16 år siden

#3 Jeg bliver 20 om en lille måneds tid - så får vi se;)
Gravatar

#6 krille 16 år siden

Spoof-film har altid trukket masser af folk i biografen. Man vil gerne have et billigt grin
Fear can hold you priosoner. Hope can set you free. Tagline. The Shawshank Redemption
Gravatar

#7 Verbal 16 år siden

#6: Spoof-film har altid trukket masser af folk i biografen. Man vil gerne have et billigt grin.

Det giver det da ingen mening; Nutidens spoof-film er ikke sjove og biografbilletterne kan næppe betegnes som billige. Så den udtalelse holder ikke;)
And like that... he's gone.
Gravatar

#8 Michael Andersen 16 år siden

#7 Når folk gladeligt bliver ved at betale dyre billetter for at se spoof-filmene, så giver hans udtalelse da mere mening end din :)
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: