Harry Potter er en særdeles populær knægt i Danmark. I uge nr. 2 ligger den femte film i serien stadig nr. 1 – i modsætning til USA, hvor filmen kun fik en uge på toppen.

Der har heller ikke været de store konkurrenter til den danske førsteplads i uge 29, hvorfor “Harry Potter og Fønixordenen” har haft frit spil til at dominere listen. Dette til trods for at filmen havde et stort omsætningsfald på hele 56 procent.

Ugens andre premierer inkluderer Robert Rodriguez’ anden del af “Grindhouse”-konceptet, “Planet Terror”, samt “Hot Fuzz”, “Miss Potter”, “Lucky You”, “Reno 911!: Miami” og “Hurlumhaj”. Ingen af disse formåede dog at omsætte noget nævneværdigt og ligger derfor udenfor top 5.

En film, der til gengæld endnu engang kom tilbage på top 5, var “Cykelmyggen og dansemyggen”, der har vist sig at være ret hårdfør, da den siden sin debut er blevet ved med at komme tilbage i top 5, hver gang den så ud til at ryge ud.

De danske omsætningstal uge 30 ser på premiererne på “The Host”, “Du Almægtige, Evan”, “Mr. Brooks” og “Den ukendte kvinde”, og om nogle af disse kan slå Potter af pinden.

Danske omsætningstal – uge 29/2007:[list]1: ”Harry Potter og Fønixordenen”:
5.551.434 kr. omsat i denne weekend, -56% i forhold til sidste weekend.
26.591.586 kr. omsat samlet i Danmark.
101 biografer med 54.965 kr. i gennemsnit.
2: ”Die Hard 4.0″:
887.958 kr. omsat i denne i weekend, -18% i forhold til sidste weekend.
19.346.093 kr. omsat samlet i Danmark.
56 biografer med 15.856 kr. i gennemsnit.
3: ”Transformers”:
588.750 kr. omsat i denne weekend, -29% i forhold til sidste weekend.
8.857.099 kr. omsat samlet i Danmark.
52 biografer med 11.322 kr. i gennemsnit.
4: ”Vikaren”:
310.512 kr. omsat i denne weekend, +16% i forhold til sidste weekend.
9.704.213 kr. omsat samlet i Danmark.
44 biografer med 7.057 kr. i gennemsnit.
5: ”Cykelmyggen og dansemyggen”:
283.655 kr. omsat i denne weekend, +30% i forhold til sidste weekend.
4.609.751 kr. omsat samlet i Danmark.
38 biografer med 7.465 kr. i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Fuzhi 17 år siden

Uge 30 er allerede offentliggjort:

http://www.boxofficemojo.com/intl/denmark/?yr=2007...
Gravatar

#2 erikjust 17 år siden

ha har lige læst at The Simpson movie har smidt HP af pinden den tjente vist endnu mere ned transformers gjorde ved åbnings weekenden.
Gravatar

#3 mr gaijin 17 år siden

#2 Det vil være lidt vanskeligt, da den ikke udkommer i danske biografer før på fredag. Der er vist tale om ønsketænkning. Men jeg vil da tro, at Simpsons har en chance i weekenden.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#4 filmz-tom welling 17 år siden

Har hørt mange snakke om, at simpson filmen måske får den største indtjening i filmhistorien, da den er så kendt i forvejen. Nu må vi se.
Gravatar

#5 jessup 17 år siden

Ja 1.8 mia$ ligger lige omkring hjørnet.
This is just until June
Gravatar

#6 filmz-tom welling 17 år siden

Men det er ikke utænkeligt. Simpsons er jo fantastisk populær.
Gravatar

#7 rockysds 17 år siden

Det, "Titanic" jo tjente alle de penge på, var jo at der var (specielt) mange af det kvindelige køn, der gik ind og så den igen. Det er nok rimeligt tvivlsomt, om The Simpsons Movie har samme ben og vedvarende tiltrækning. Den fik dog en rigtig god åbning i USA her i weekenden og blev den 3. mest indtjenende (i premiereweekenden) animationsfilm nogensinde kun slået af Shrek 2 og 3. Hvilket jo også gjorde den til den mest indtjenende 2D-film.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."

Skriv ny kommentar: