Den har sin oprindelse fra Argentina, og som vi skrev forleden her på Filmz, har Popcorn Time nu overhalet giganten Netflix i lande som Holland og Sverige.
Se også: Streamingtjeneste åbner op for den danske filmskat
Den ulovlige streamingtjeneste, der bringer film og tv-serier gratis ud til brugere fra hele verden, er hurtigt ved at udvikle sig til filmselskabernes fjende nummer et. Og nu gør de danske filmfolk sig klar til at tage kampen op med den ulovlige filmudbyder.
”Hvis ikke vi får hjælp, så dør vi,” siger den danske producent Ronnie Fridthjof ([url=/film/blaa-maend]”Blå mænd”, ”Alle for én” samt den prisbelønnede dokumentarfilm ”Armadillo”) til BT. Han fortsætter:
”Politikerne og politiet må simpelthen hjælpe os med at stoppe de mange ulovlige downloads, der nu er blevet endnu mere ekstremt med Popcorn Time, hvor brugerne kan streame alt fra samme sted.”
Ronnie Fridthjof mener, at de røde tal på bundlinjen i den danske filmbranche skyldes de internationale pirater, der tilbyder alt for ingenting til brugerne. Og han er ked af, at hverken politikerne eller politiet gør noget ved problemet.
”Popcorn Time tager download skridtet videre, de forstår at lave det enkelt, så alle kan bruge det. Men det er ulovligt, og underminerer hele filmbranchen. Det er sådan set nøjagtigt det samme som, hvis du gik ind i Bilka og tog varer ned af hylden uden at betale for dem. Men hverken politiet eller politikerne gør noget ved det. Det er som om de lever i en anden tid,” siger Ronnie Fridthjof.
I Tyskland har man allerede været efter brugere af Popcorn Time og uddelt bøder i 10.000 kroners-størrelsesordenen. Men det kommer ikke til at ske herhjemme. De danske politikere har nægtet en såkaldt “brevmodel”, hvori man advare brugerne, og politiet vil heller ikke gøre noget.
Zentropa-jurist, Anders Kjærhauge udtaler til BT, at man selv må stå for kontakten og bøderne, hvis man vil afskrække brugerne fra at bruge den ulovlige streamingtjeneste i fremtiden.
”Jeg forestiller mig bøder til de enkelte brugere i en størrelse, der svarer til en stor parkeringsbøde. Et sted mellem 1500-2000 kroner. Et beløb, der er til at overskue, men samtidig også er så irriterende, at folk begynder at tænke sig om,” siger Anders Kjærhauge.
Zentropa oplevede, i 2014, at deres film blev hentet 12 millioner gange på ulovlige tjenester.
#61 Nagash 9 år siden
Se bare på nyheden her (undrer mig lidt, at den ikke er kommet her på siden): http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showf...
Din holdning til, at fildeling er det samme som tyveri deler jeg så overhovedet ikke. Men det bliver vi nok heller aldrig enige i. Jeg holder mig til hvad juraen siger. Jeg kalder helder ikke manddrab for mord. Der er stor forskel på konsekvenserne af de forskellige handlinger. Jeg forstår dog til dels, at følelsen for kunstneren er den samme. Ligesom at smerten ved at miste en elsket til manddrab eller mord også kan være den samme.
Nu har du så ikke beskyldt mig for det, men mange der deler din holdning, har bare rigtig tit den holdning, at hvis jeg siger, at fildeling ikke er tyveri i mine øjne, så er jeg per automatik også selv pirat. Den holdning pisser mig virkelig af. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har udtalt, at jeg støtter pirateri.
#62 Den fede 9 år siden
Men vil du ikke medgive, at hvis man fildeler, så har man fingrene i et markedsprodukt, man ikke har givet en krone for? Og i så fald er det ikke definitionen af tyveri? (igen jeg snakker ikke juridisk, men helt grundlæggende etisk).
Her har du en pointe. Der er jo ingen tvivl om, at de skal til at tænke mere ud af boksen. Det skal bare ikke retfærdiggøre at folk stjæler deres film i mellemtiden.
#63 Nagash 9 år siden
Og det sidste er vi helt enige i. Bare fordi der kommer til at ske noget inden for en overskuelig fremtid, så skal man ikke kopiere indtil loven ændres.
Man skal heller ikke køre 210 km/t på motorvejen i håbet om, at loven snart bliver som i Tyskland.
Vi er jo helt enige i, hvad man bør og ikke bør, når det kommer til fildeling. Det er bare ordet tyveri vi ikke er enige i.
#64 Geekalot 9 år siden
#65 Nagash 9 år siden