Skuespilleren Carsten Nørgaard medvirkede i efteråret i pilotepisoden for Amazons tv-serie “The Man in The High Castle” produceret af Ridley Scott og baseret på Philip K. Dicks prisvindende roman af samme navn. Nu bliver hele serien til virkelighed.

Se også: ”Blade Runner” får repremiere i de danske biografer

Carsten Nørgaard spiller en markant rolle som den nazistiske dobbeltagent Victor Baynes/Rudolph Wegener, der indsamler værdifulde efterretninger om Det Tredje Rige.

“The Man in The High Castle” foregår i en kontrafaktisk fortid i 1962, hvor Nazi-Tyskland og Japan sammen vandt Anden verdenskrig og besatte USA med østkysten kontrolleret af nazisterne og vestkysten ejet af japanerne.

Det var Philip K. Dick, der skrev forlægget til Ridley Scotts sci-fi-klassiker “Blade Runner”.

Optagelserne til første sæson af “The Man in The High Castle” går i gang sidst i april i Canada. Serien er skrevet af Frank Spotnitz, som blandt andet har skrevet “The X-Files”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 cain 9 år siden

En af Dicks absolut bedste. Kan blive rigtig godt

Skriv ny kommentar: