Svend-prisen for årets udenlandske film er netop gået til Christopher Nolans “Dunkirk”.
Normalt bestemmer publikum ikke, når der deles priser ud. Bodil uddeles af anmelderne, Oscar uddeles af branchen. Sådan er det ikke med Svend.
I går blev Svend-prisen for 14. gang uddelt som en del af Svendborg Film- og Kulturdage, hvor publikum bestemmer, hvem priserne går til.
Her er de nominerede film udvalgt efter antal solgte billetter, hvorefter publikum får muligheden for at stemme på deres favorit.
Favoritten som bedste udenlandske film blev Christopher Nolans “Dunkirk”, imens “Coco” vandt som bedste børnefilm.
Her er vinderne af årets Svend-pris:
• Årets danske film: Så længe jeg lever
• Årets danske børnefilm: Hodja fra Pjort
• Årets udenlandske børnefilm: Coco
• Årets udenlandske film: Dunkirk
• Årets kvindelige skuespiller: Bodil Jørgensen (Aldrig mere i morgen)
• Årets mandlige skuespiller: Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)
• Årets håb – Juryens særpris: Instruktør Mehdi Avaz (Mens vi lever)
• Årets danske tv-dramaserie: Badehotellet – sæson 5, TV 2
• Årets danske skueskiller i en tv-dramaserie: Lars Mikkelsen (Herrens veje – DR 1)
• Hædersprisen: Ghita Nørby
#11 Gorman 6 år siden
Lige præcis :)
#12 Mejse 6 år siden
#13 Kris_n 6 år siden
Mig bekendt er det kun publikum til Svendborg der bestemmer og ikke bare tilfældige folk rundt om i landet.
#14 Bjur 6 år siden
#15 Morten Vejlgaard Just 6 år siden
De kalder den selv 'Hele Danmarks filmpris' - og alle kan stemme: https://svendfilmfest.dk/svend-nomineringer-2018/