Svend-prisen for årets udenlandske film er netop gået til Christopher Nolans “Dunkirk”.

Normalt bestemmer publikum ikke, når der deles priser ud. Bodil uddeles af anmelderne, Oscar uddeles af branchen. Sådan er det ikke med Svend.

I går blev Svend-prisen for 14. gang uddelt som en del af Svendborg Film- og Kulturdage, hvor publikum bestemmer, hvem priserne går til.

Her er de nominerede film udvalgt efter antal solgte billetter, hvorefter publikum får muligheden for at stemme på deres favorit.

Favoritten som bedste udenlandske film blev Christopher Nolans “Dunkirk”, imens “Coco” vandt som bedste børnefilm.

Her er vinderne af årets Svend-pris:

• Årets danske film: Så længe jeg lever
• Årets danske børnefilm: Hodja fra Pjort
• Årets udenlandske børnefilm: Coco
• Årets udenlandske film: Dunkirk
• Årets kvindelige skuespiller: Bodil Jørgensen (Aldrig mere i morgen)
• Årets mandlige skuespiller: Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)
• Årets håb – Juryens særpris: Instruktør Mehdi Avaz (Mens vi lever)
• Årets danske tv-dramaserie: Badehotellet – sæson 5, TV 2
• Årets danske skueskiller i en tv-dramaserie: Lars Mikkelsen (Herrens veje – DR 1)
• Hædersprisen: Ghita Nørby

Læs anmeldelsen af “Dunkirk” her.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Geekalot 6 år siden

Fandt den meget overvurderet. Men det er en rigtig flot film.
Gravatar

#2 Justin 6 år siden

Hvordan kan Dunkirk vinde som årets bedste, når den pris ikke findes ?
Gravatar

#3 Mejse 6 år siden

#2 godt nok heldigt det er præciseret længere nede :)
Gravatar

#4 Geekalot 6 år siden

Justin (2) skrev:
Hvordan kan Dunkirk vinde som årets bedste, når den pris ikke findes ?

Du ved jo hvad menes :D
Gravatar

#5 Justin 6 år siden

#4
Nej, jeg ved ikke hvorfor Dunkort har vundet en pris der ikke er blevet uddelt
Gravatar

#6 Mejse 6 år siden

#4 tænk tilbage på dette øjeblik næste gang nogen kalder ham en troll og du forsvare ham :P
Gravatar

#7 Geekalot 6 år siden

Hehe
Gravatar

#8 Ryder666 6 år siden

Dunkirk, er nok den svageste krigsfilm jeg har set, siden Pearl harbor.
Gravatar

#9 Gorman 6 år siden

#8 ja jeg er heller ikke stor fan, den var nærmest kedelig
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#10 Ryder666 6 år siden

Gorman (9) skrev:
#8 ja jeg er heller ikke stor fan, den var nærmest kedelig


Enig. Branagh var eneste lyspunkt, selvom jeg fandt hans karakter lidt ligegyldig.

Skriv ny kommentar: