Til trods for rygter om at en ny biograffilm bygget over “X-Files” skulle være droppet, kan skuespilleren David Duchovny nu afkræfte dette og fortælle at en kommende film om agenterne Mulder og Scully er i støbeskeeen.

Duchovny siger: ”Det sker helt sikkert. Chris [Carter] har en fantastisk idé for den nye film, og jeg forventer vi er klar til at skyde den til næste år eller deromkring.”

Da han bliver spurgt, om han tror at hans karakter, Mulder, vil udvikle sig i filmen, svarer skuespilleren: ”Det håber jeg ikke. Jeg kæmpede virkelig imod det i de sidste år i serien, og jeg tror det er hele pointen. Jeg tror vi kommer til at introducere en ny karakter i filmen, som vil tillade os at caste en stor stjerne, mand eller kvinde, som ønsker at være en del af en spændende overnaturlig thriller. Jeg tror den nye film vil appelere til både vore kernefans og et bredt publikum. Jeg glæder mig meget til det.”



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 T-1000 20 år siden

Hmmm var Duchovny ik helt ivrig på et tidspunkt, for at komme væk fra X-files? Den første film, blev den ik os et flop...

Manden må da være i pengenød :-)
Pain can be controlled - you just disconnect it.
Gravatar

#2 nakalay 20 år siden

Jeg synes, den første film var ganske god, og glæder mig også til at se denne :)
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#3 Tylerdurden 20 år siden

Jeg glæder mig sgu. Selve serien sluttede ret dårligt efter min mening, så måske kunne de rette op på det med en film. Synes også "X-files: The Movie" var ret fed.
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?

Skriv ny kommentar: