DC’s kommende superheltefilm “Blue Beetle” får ikke længere premiere på HBO Max — i stedet skal den opleves i biograferne, rapporterer The Hollywood Reporter.
Xolo Maridueña, der er bedst kendt for sin rolle som Miguel Diaz i Netflix-serien “Kobra Kai”, skal spille Jaime Reyes, en normal mexicansk-amerikansk teenager. Da han finder en mystisk skarabæ, giver den ham dog en udenjordisk rustning med superkræfter, og heraf får han sit navn, Blue Beetle.
Læs også: “Ny trailer til ‘Cobra Kai’ Sæson 4 afslører premieredato”
“Blue Beetle” markerer en milepæl for DC, idet det er studiets første live-action superheltefilm med en latinamerikansk hovedperson.
Nu får superhelten altså også lov til at blive oplevet på det store lærred. “Blue Beetle” var ellers planlagt til at være én blandt flere DC-film — heriblandt “Batgirl” — som skulle få premiere på HBO Max. Selvom “Blue Beetle” har skiftet udgivelsesplatform, tyder det dog på, at “Batgirl” og de andre HBO Max-superheltefilm stadigvæk får premiere på Warner Bros.-streamingtjenesten.
Angel Manuel Soto (“Charm City Kings”) er instruktør og fortolker et manuskript skrevet af Gareth Dunnet-Alcocer (“Miss Bala”).
“Blue Beetle” har i forbindelse med skiftet til biograferne fået afsløret sin premieredato, som ligger den 18. august 2023.