De amerikanske anmeldere er ofte usædvanligt begejstrede for Marvels film. Det gælder også med “Doctor Strange”, hvor de første Twitter-pip fra de amerikanske anmeldere er overvejende positive.
Se også: Post-credit-afsløring: “Doctor Strange” varmer op til en anden Marvel-film
“Doctor Strange” beskrives som helt sin egen, men også som en rigtig Marvel-film:
”Er ikke som nogen anden Marvel-film, og det er derfor, jeg elsker Marvel. De bliver ved med at skubbe til grænserne og får det til at se så let ud,” skriver Steven Weintraub fra Collider.
Alligevel er “Doctor Strange” dog ikke så meget sin egen, at den ikke også minder om en regulær Marvel-klassiker:
”Den mest selvstændige Marvel-film i lang tid. Sjove visuelle effekter. Føles næsten som et reboot af den første ‘Iron Man’,” skriver Mike Ryan fra Uproxx.
Og så er der ikke mindst ros til hovedrollen, der er hovedattraktionen:
”Cumberbatch ejer ‘Doctor Strange’, filmen er sjovere, end jeg forventede,” skriver Peter Sciretta fra Slashfilm.
“Doctor Strange” får dansk premiere d. 28. oktober.
#1 Clint 8 år siden
#2 Peteryde 8 år siden
#3 Mr AC 8 år siden
Opdagede Doctor Strange relativt sent sammenlignet med de andre Marvel helte, men jeg har altid fundet historierne interessant (omend en anelse underlige fra tid til anden).
Men det er sikkert, at den her ser jeg i biffen :-)
#4 The_Corrector 8 år siden
Ændre du så din artikel, hvor du fejlagtigt påstår at Captain America, Iron-Man og Hulk viser sig i Doctor Strange. Hvad som forventet overhoved ikke var tilfældet.
Hvis du vil sige de var med, fordi the Avengers blev nævnt.
Skal vi så også nævne Thanos og Guardians of the Galaxy?
Ser frem til at læse din rettet udgave af artiklen:
http://filmz.dk/ny-teaser-captain-america-iron-man...
#5 Morten Vejlgaard Just 8 år siden